Sæt strøm på hjernen og bliv slank

Amerikanske forskere har givet fede patienter deres appetitregulering tilbage ved at stimulere hjernens pandelap med elektroder.

Det er muligt at bekæmpe overspisning med chokbehandling. Fold sammen
Læs mere
Foto: LUCAS JACKSON

Nøglen til vægttab sidder i hjernen. Nærmere bestemt i hjernens frontallap, også kaldet pandelappen. Det viser et nyt forsøg med svært overvægtige amerikanere, som med elektroder på hjernen fik stimuleret deres appetitregulering, så de spiste mindre og tabte sig i vægt.

Der er desværre lang vej at gå, før man kan gå til lægen eller til isenkræmmeren og få pandebånd med elektroder, der kan tage toppen af trangen til at overspise.  Men selvom antallet af patienter i det amerikanske forsøg er lille - seks kvinder og tre mænd - er det er fint designet forsøg.

De ni frivillige deltagere, der alle var svært overvægtige,  blev indlagt på et behandlingscenter i Phoenix.  Første del af forsøget varede i fem dage, hvor alle ni fulgte en kostplan. Derefter var der  tre dage, hvor deltagerne selv bestemte, hvad de spiste og drak. Alle deres føde- og drikkevarer blev blot bestilt via et computerprogram, men ellers var der frit slag.

I de tre dage med fri spisning havde alle deltagerne fået elektroder sat på hovedet. Halvdelen af elektroderne gjorde ikke andet end at sidde på huden, mens den anden halvdel stimulerede patientens pandelappen med svage elektriske impulser, som ikke kan mærkes.  Hverken forskerne eller patienterne vidste, hvem der fik strøm.

Alle deltagerne tabte sig under behandlingen, men de fem som fik elektriske impulser i pandelappen spiste mærkbart mindre og tabte sig mærkbart mere end de fire, der fik snydebehandling. Og der var tendens til at det især var sukkersødede læskedrikke og meget fede fødevarer, som patienterne med aktive elektroder fik mindre af.

Forsøget er offentliggjort i tidsskriftet Obesity. Læs videnskabelig artikel: Neuromodulation targeted to the prefrontal cortex induces changes in energy intake and weight loss in obesity

Forskerne har ikke valgt et helt tilfældigt sted i hjernen at stimulere for at se, om der skete noget sjovt med appetitreguleringen. Elektroderne blev sat på et område af hjernen, som forbindes med  moralske afgørelser. Pandelappen er aktiv, når vi skal forudse konsekvensen af en handling eller træffe et valg mellem to ting.

Der er velkendte historiske eksempler på mennesker, som har fået beskadiget pandelappen i en ulykke, og som derefter mistede både deres impulskontrol og deres moralske kompas.

Det er også pandelappen, der forhindrer os i at sige grimme ord eller lange ud efter mennesker, der irriterer os, og den spiller en afgørende rolle både i den sociale selvkontrol og for impulskontrollen, når vi er alene.

Man har tidligere påvist ved scanninger, at der er mere aktivitet i pandelappen hos slanke mennesker end hos fede, så det er ikke helt overraskende, at den spiller en rolle for appetitregulering. Man har også tidligere vist, at lav hjerneakvitiet i et område kan stimuleres med en svag og konstant elektrisk impuls fra elektroder, som er sat udenpå huden. Det bruges blandt andet til at genopbygge funktioner efter hjerneskader.

Men det er første gang, det ved at stimulere pandelappen er lykkedes at påvirke appetitkontrollen, så det direkte kan aflæses i faldende kalorieindtag og vægttav.

 

 

Det er ufatteligt svært at tabe sig, når man først er blevet svært overvægtig eller fed. Den impulskontrol, som man skal bruge for at holde den slanke linje, er barnemad i forhold til den modstand, man skal overkomme for at tabe sig, når man først er blevet tyk. Fedme får kroppen og hjernen til at undergå en forandring, som aktivt modarbejder vægttab.

 

Forandringerne er bl.a. dokumenteret af professor i  neurologi ved Rutgers Universitetet i New Jersey, Barry Levin. Gennem forsøg med laboratorierotter, der blev opfedet  med kalorietæt  foder har han studeret, hvad der sker i en organisme, der er blevet fed af at spise for meget.

»Når først rotterne er blevet fede, er det stort set umuligt for dem at blive slanke igen. Helt som hos mennesker har de 90 procents chance for at tage al  vægten på igen,« siger Barry Levin, som Berlingske talte med da han var i Danmark i sidste uge til Novo Nordisk Fondens årlige biovidenskabelige forskerkonference.

Levins forskning har blandt andet vist, at evnen til at modstå en overflod af kalorier både er arvelig fra forældrene og kan påvirkes af miljøet i fostertilstanden og den tidlige barndoms miljø.

I sit nu klassiske laboratorieforsøg avlede Levin gennem flere rottegenerationer  både på de rotter, der hurtigt blev fede af at spise for meget - i videnskaben hedder det DIO eller diet induced obese. Og samtidig avlede han på de rotter, der kunne modstå fristelsen af det fede foder og var bedre til at regulere kalorieindtaget. Denne sidste og slanke gruppe af rotter kaldes DR eller Diet Resistant,  og måske kan man i dem finde nøglen til at undgå overflodsfedmen og alle dens rædsomme følgesvende som diabetes2 og hjertesygdom.