Sådan kan liv i rummet se ud

Science fiction har skabt et væld af forestillinger om, hvordan liv på andre planeter kan se ud. Men hvad er egentlig muligt?

Er vi alene i universet?

På trods af vores teknologiske fremskridt og vores muligheder for at se længere ud i rummet end nogensinde før ved vi det stadig ikke.

Forskerne har til gengæld en idé om, hvad de skal kigge efter, når de indstiller teleskoperne – nemlig planeter, der ligner Jorden. Forskerne mener, at der kun kan findes liv på jordlignende planeter, idet liv, som vi kender det, er bestemt af nogle fysiske og kemiske rammer, skriver Videnskab.dk.

»Forskning viser, at der er nogle regler, som alt liv må følge. Det gælder både på Jorden og på en eventuel anden planet. Det betyder, at der blandt andet er et temperaturspænd, som liv kan eksistere indenfor, og så er der også andre kemiske regelsæt, som liv skal holde sig inden for rammerne af. Derfor forestiller vi os, at liv kun kan eksistere på jordlignende planeter,« siger Kai Finster fra Bioscience og Stellar Astrophysics Centre på Aarhus Universitet.

Læs også hos Videnskab.dk: Forskere: Vi har løst historiens største UFO-mysterium

Tager vi udgangspunkt i livet her på Jorden, kender vi ikke til organismer, som kan være aktive ved temperaturer under minus 40 grader celsius og over 130 grader celsius.

Bliver temperaturen lavere end minus 40 grader, forløber biokemiske og kemiske processer meget langsomt, hvilket hæmmer liv i at udfolde sig.

Hvis temperaturen bliver over 130 grader, går biologiske molekyler som eksempelvis proteiner, DNA og cellemembraner i stykker.

Derudover skal organismer også bruge flydende vand, da de fleste kemiske reaktioner, der skal til for at opretholde liv, som vi kender det, sker i vand. Det er en anden grund til, at det helst ikke skal være alt for koldt på de planeter, hvor vi leder efter liv.

Læs også hos Videnskab.dk: Forskere: Sådan kan liv i rummet eksistere uden vand

Når vi leder efter liv i universet, forestiller forskerne sig derfor, at det kun kan findes på planeter med mellem minus 40 og 130 grader celsius, og planeterne skal i tillæg har flydende vand.

»Inden for de rammer er der dog frit slag på alle hylder, hvilket livet i alle dens mærkværdige former og funktioner her på Jorden også viser,« siger Kai Finster.

Når vi ser på alt liv på Jorden, er det baseret på kulstofkemi. Kulstof er rygraden i alle biologiske molekyler og er med til at bestemme de kemiske og fysiske grænser for liv på Jorden.

Man kan så stille sig selv spørgsmålet, hvorvidt liv kan være opstået på et andet grundlag end kulstofkemien – altså hvor andre grundstoffer danner rygraden i alle biologiske molekyler.

Dette vil i så fald fjerne temperaturbegrænsningen og måske også begrænsningen omkring flydende vand.

Kigger man i det periodiske system, findes da også andre grundstoffer, som faktisk ligner kulstof.

Læs også hos Videnskab.dk: Videnskabsfolk: Der er liv i rummet

Grundstoffet silicium har egenskaber, der på mange måder minder om kulstof, og i science fiction-litteraturen er der da også blevet spekuleret i, om liv kan være opstået på en anden planet på baggrund af siliciumkemi.

Det er dog svært at forestille sig i virkeligheden - og i videnskaben.

»Forestil dig, at et væsen på en fremmed planet er baseret på siliciumkemi og samtidig indånder ilt, som vi gør. I det tilfælde ville væsnets udåndingsluft være stenarten kvarts (siliciumdioxid). Det er meget svært at forestille sig, hvordan et rumvæsen skulle kunne udånde eller svede en stenart,« forklarer Ole J. Knudsen,  der er kommunikationsmedarbejder på Aarhus Universitet.

Ole J. Knudsen fortæller desuden, at der både er rigeligt kulstof og vand i universet, så det er nok ikke helt tilfældigt, at liv er opstået ud af det.

»Mange af de molekyler, som indgår i livets byggesten, har vi fundet på kometer og lignende. Det drejer sig blandt andet om aminosyrer. Livet har på den måde et udgangspunkt i kulstofkemien, som ikke findes i siliciumkemien,« siger han.

Læs også hos Videnskab.dk: Alien-lignende skelet er et medicinsk mysterium

Ifølge Kai Finster hænger muligheden for liv på andre planeter også sammen med muligheden for at hive energi ud af kemiske forbindelser.

Det kan eksempelvis være omdannelse af ilt og organisk kulstof til kuldioxid.

Disse kemiske processer er spontane, hvilket vil sige, at de frigiver energi – energi, som liv kan udnytte.

Mange kemiske processer er dog ikke spontane og kræver energi for at forløbe. Det vil samtidig sige, at organismer er nødt til at koble disse energikrævende processer sammen med spontane kemiske processer for at få et energioverskud.

Dermed kan man hurtigt finde ud af, hvilke kemiske stoffer og reaktioner der er egnet til at bygge liv op omkring, når man skal forestille sig, hvordan liv kan se ud på en anden planet.

»Tager man en hvilken som helst kemibog, kan man finde ud af, hvilke kemiske reaktioner der forløber spontant, og hvor der findes kemisk energi, der kan udnyttes af liv. Gør man det, finder man nok også ud af, at mange af de mulige spontane kemiske reaktioner allerede er udnyttet på den ene eller den anden måde af liv her på Jorden. Det samme gælder eventuelt liv i rummet. De skal også følge de kemiske love, og derfor er der nogle klare begrænsninger i kemien,« forklarer Kai Finster.

Liv på andre planeter kan dog også være i form af robotter. Læs, hvordan det kan hænge sammen, i resten af artiklen på Videnskab.dk.