Sådan kan kroppen selv bekæmpe kræft og allergi

Fremover skal vi bruge kroppens egen forsvarsmekanisme, immunforsvaret, til at behandle alvorlige sygdomme som allergi, kræft, autoimmune sygdomme og kroniske betændelsestilstande.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Menneskekroppen er under evigt angreb fra mulige indtrængende fjender udefra. Bakterier, virus og parasitter ønsker at tage ophold i kroppen og om muligt slå os ihjel.

Heldigvis har vores krop et naturligt forsvar - men nogle gange bliver immunforsvaret narret af fjenden eller af sit eget ønske om at holde kroppen sikker. Det gælder, når det kommer til allergi, kræft, autoimmune sygdomme og kroniske betændelsestilstande.

Forskere fra hele verden arbejder derfor i disse år på at bruge immunforsvaret aktivt til at kurere disse sygdomme. Behandlingsmetoden kaldes immunterapi. Seneste gennembrud i behandlingsformen skete, da en 49-årig kvinde på bare tre uger fik tilintetgjort en kæmpe kræftsvulst ved hjælp af immunterapi.

Men hvor langt er vi egentlig med udviklingen af immunterapi? Det svarer tre danske forskere her på.

Læs hele artikler hos Videnskab.dk: Immunterapi: Kroppens eget forsvar skal kurere uhelbredelige sygdomme

Når man har allergi, bliver der dannet antistoffer mod ufarlige stoffer. Og hver gang man bliver udsat for dette ufarlige stof, vil immunforsvaret starte en kæderedaktion, som for eksempel betyder, at man får røde øjne, tilstoppet næse eller udslæt.

Immunterapi til behandling af allergi går derfor ud på at vænne immunforsvaret til at tolerere disse ufarlige stoffer. Det gør man ved over en længere periode at udsætte patienten for små doser af det allergifremkaldende stof. På den måde øges immunforsvarets tolerance, og allergien mindskes.

Nogle gange sker der en anden type af fejlreaktion i immunforsvaret, som betyder, at kroppens eget forsvar vender sig imod sig selv og begynder at skade raske celler.

Læs også hos Videnskab.dk: Cannabis kan dræbe kræftceller og bremse sklerose

Det kan have meget alvorlige konsekvenser for den, der rammes af denne fejlreaktion. Det sker for eksempel ved sygdommen multipel sklerose, hvor immunforsvaret i perioder angriber og dræber celler i centralnervesystemet – altså hjernen og rygmarven.

Den eneste forebyggende behandling til autoimmune sygdomme og kronisk betændelse er immunterapi.

På samme måde som ved allergi handler det om at dæmpe immunforsvarets reaktion, forklarer klinisk professor på Institut for Klinisk Medicin på Københavns Universitet, Finn Sellebjerg.

»Behandlingen går groft sagt ud på at hæmme immunforsvaret, så det holder op med at finde og skade nervecellerne,« forklarer han.

Læs også hos Videnskab.dk: Galt eller genialt? Kontroversiel teori peger på nem behandling af kræft

Det kan gøres på forskellige måder. Enten ved at give behandling, som dræber de celler i immunforsvaret, som angriber nervecellerne. Eller ved at give stoffer, som hæmmer aktiveringen af immunsystemet.

En anden mulighed er ifølge Finn Sellebjerg at give et stof, som hæmmer immunforsvarets cellers bevægelsesfrihed.

Så man for eksempel sikrer, at de celler, som angriber og skader nervecellerne, ikke kan forlade lymfeknuderne eller ikke kan komme fra blodet ind i hjernen og rygmarven.

Læs også hos Videnskab.dk: Ny lovende kræftmedicin kan forværre sygdommen

Udfordringen med mange af disse behandlingsformer er, at de svækker immunforsvaret og derfor øger risikoen for infektioner, som immunforsvaret har svært ved at bekæmpe.

Når man bruger immunterapi til behandling af kræft, handler det derimod om at styrke immunforsvaret, så det bliver i stand til at finde og dræbe kræftcellerne.

Immunforsvaret er faktisk indrettet til at opdage og dræbe celler, som opfører sig unormalt, enten fordi de er inficeret af virus, eller fordi de er blevet til kræftceller.

En kræftcelle er dog så smart indrettet, at den både kan gemme sig for immunforsvaret og hæmme immuncellerne, hvis den alligevel bliver opdaget, forklarer klinisk professor i cancer immunterapi på Københavns Universitet, Inge Marie Svane.

Læs også hos Videnskab.dk: 2 ud af 3 kræfttyper kan ikke undgås med sund livsstil

»Der findes mange forskellige typer af immunterapi til behandling af kræft. Det store gennembrud nu her går på, at man kan fjerne kræftcellernes hæmning af immunforsvaret. Man giver blokerende antistoffer, som fjerner det negative signal, som kræftcellen giver til immunforsvaret,« siger hun.

Det betyder, at immunforsvarets dræberceller bliver i stand til at sætte sig fast på kræftcellerne og dræbe dem. En funktion, som ellers var hæmmet af signaler fra kræftcellerne.

Andre typer af immunterapi til kræft går ud på at hyperaktivere de celler i immunsystemet, som dræber kræftceller.

Læs også hos Videnskab.dk: Auberginefarvet tomat kan forebygge kræft

Immunterapi, som gør immunforsvaret stærkere, kan have flere uheldige bivirkningerne. For eksempel kan patienten faktisk risikere at udvikle autoimmune sygdomme som betændelse forskellige steder i kroppen.

Simpelthen fordi immunforsvaret blive så stærkt og uhæmmet, at det begynder at angribe raske celler.

Så immunterapi er altså en svær balancegang. Fordi kroppens beskyttelseshær skal gøres stærk nok til at beskytte os mod de ting, der gør os syge, men ikke så stærk at den angriber os selv og ender med at gøre det af med os.

Tilmeld dig Videnskab.dk’s nyhedsbrev her for at få flere spændende artikler om ny forskning