Sådan kan krokodillejagt redde syge børn

Danske forskere har været på krokodillejagt i Sydafrika. Håbet er, at undersøgelser af krokodillens mystiske hjerte kan munde ud i hjælp til alvorligt syge børn.

Foto: MIKE HUTCHINGS
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

For få uger siden stod børnelæge og forsker Mads Damkjær i vand til livet i en mudret, sydafrikansk sø.

I muddervandet under ham var der udsat seks krokodiller på op til to en halv meter, og ved hjælp af en pind med en snor på, skulle han hive en af de store krabater op på landjorden.

»Det var bestemt nervepirrende. Det gælder om at få rebet rundt om krokodillens hoved og blive ved med at hive til,« forklarer Mads Damkjær, som er læge ved H. C. Andersens Børnehospital i Odense.

Som læge håndterer han normalt langt mindre bidske patienter. Men håbet er, at anstrengelserne med de afrikanske nilkrokodiller kan munde ud i en bedre forståelse og hjælp til børn med alvorlig hjertesygdom. Det skriver Videnskab.dk, hvor du kan læse mere om forskernes krokodillejagt.

Det særlige ved krokodillen er nemlig, at dyrets hjerte på mange måder minder om hjertet hos børn, som er født med en livstruende hjertesygdom – en kombination af fire alvorlige hjertefejl som tilsammen hedder Steno-Fallots Tetralogi.

Læs også hos Videnskab.dk: Hvorfor blev giraffen Marius aflivet?

Ifølge Lægehåndbogen bliver omkring ét ud af 1.000 børn født med Steno-Fallots Tetralogi, og misdannelserne i hjertet kan betyde, at barnet kommer til at lide af iltmangel og i værste fald dør.

»Det, som springer i øjnene, når man ser på krokodiller, er, at de har hjertestruktur, som minder utroligt meget om den, vi finder hos børn med Steno-Fallots tetralogi.«

»Så det grundlæggende spørgsmål i projektet ligger sådan set lige til højrebenet: Når krokodiller kan blive rigtig gamle med denne her hjertestruktur, hvorfor gør den så børn alvorligt syge?« lyder det fra Mads Damkjær.

For at besvare spørgsmålet drog Mads Damkjær og nogle forskerkolleger afsted til Sydafrika i december måned sidste år.

Læs også hos Videnskab.dk:Se naturens makabre skønhed

Her anskaffede de seks store nilkrokodiller på en krokodillefarm, som alle blev bedøvet grundigt og lagt på operationsbordet.

»Vi satte måleudstyr ind ved hjertet på krokodillerne, så vi hele tiden kunne måle ting som tryk og blodgennemstrømning,« siger Tobias Wang, som er en af hovedkræfterne bag forskningsprojektet og professor i zoofysiologi ved Aarhus Universitet.

På hovedet fik krokodillerne samtidig monteret en sender, der kunne registrere deres bevægelser – herunder hvor dybt og hvor tit de dykkede.

Efter operationen blev krokodillerne udsat i en sø, og mens de plaskede rundt i det mudrede vand, blev alle informationer fra måleudstyret lagret på en chip.

Læs også hos Videnskab.dk: Findes der lesbiske dyr?

 

Efter fire uger vendte forskergruppen tilbage til Sydafrika for at hente krokodillerne op ad søen.

Det lykkedes dog forskerne at fange og afmontere måleudstyret på alle seks krokodiller.

Herudover lavede Mads Damkjær og hans kolleger også en række scanninger af hjertet på de genfangne dyr og fem andre krokodiller.

Efter at krokodillerne havde gennemgået de videnskabelige undersøgelser, blev de aflivet. Men forskerne håber, at krokodillernes 'offer' i fremtiden kan være med til at behandle og måske redde livet blandt hjertesyge børn.

Læs også hos Videnskab.dk: Hvilke menneskelige egenskaber har dyr?