Sådan kan big data forbedre børns trivsel

Forskere analyserer enorme mængder data om danske børns trivsel. Det er blot et af mange projekter, der i dag præsenteres på en konference i Aarhus, hvor det diskuteres, hvordan big data kan forandre vores verden.

Arkivfoto. Fold sammen
Læs mere
Foto: Steffen Ortmann

En af datalogiens helt store landvindinger i disse år er 'big data', hvilket vil sige de enorme dataarkiver, der giver nye muligheder for forskere, læger, forretningsfolk, bankrådgivere – og dig.

Big data kan bruges til at sikre olieledninger på havbunden, til at forbedre hofteoperationer og til at forhindre oversvømmelser.

Sådan lyder nogle af de mange nye muligheder, der præsenteres på en konference om big data i Aarhus i dag, torsdag 13. november, skriver Videnskab.dk.

På konferencen 'Big Data – Big Impact' vil en række forskere fortælle om, hvordan de i samarbejde med virksomheder skaber nye muligheder med de store datamængder.

»Vi begynder at kunne røre ved nye muligheder. Det er stadig på visionsniveau, men det er bare et spørgsmål om, at der går nogle år, før vi kan gå op i fuld skala,« siger Carsten Obel, der er professor på Institut for Folkesundhed på Aarhus Universitet, hvor han er en del af en gruppe, der forsker i børns trivsel.

Han er en af tre forskere, som Videnskab.dk har talt med forud for dagens konference for at få bud på, hvordan big data er i gang med at forandre vores verden.

Læs også hos Videnskab.dk: Forskere forbløffes over tusind år gammel computer

Carsten Obel og Aarhus Universitet arbejder sammen med 20 kommuner og it-firmaet Opus Consult om projektet Skolesundhed.dk, hvor der indsamles data om børns trivsel for at forbedre den.

»Vi forsøger at forstå, hvilke ting der betyder noget i børns liv for deres trivsel, og om der er nogle af de ting, vi kan justere på,« siger Carsten Obel.

I projektet indsamler han systematisk data om børns trivsel sammen med kommunerne: Børn og forældre indrapporterer selv på hjemmesiden www.skolesundhed.dk, hvordan børnene synes, de har det både fysisk og psykisk, og det kombineres med oplysninger fra sundhedsplejersker.

Datamængden gør det nemmere at sammenligne klasser og kommuner og finde ud af, hvor en indsats for at stoppe mobning, hjælpe skilsmissebørn eller få teenageeleverne i seng til tiden virker.

Læs også hos Videnskab.dk: Delebørn trives bedre end andre skilsmissebørn

»For at tage et eksempel, så er den mentale trivsel for skilsmissebørn ringere end for andre børn i næsten alle de kommuner, vi samarbejder med. Men så er der en enkelt kommune, hvor der ikke er nogen forskel.«

»Her er det som forsker interessant at se på, hvad den kommune gør anderledes som inspiration for et forskningsprojekt, der kan ændre praksis i andre kommuner,« siger Carsten Obel.

Ifølge Carsten Obel er fordelen ved brug af big data i forhold til børns trivsel langt fra kun, at forskerne får mere og bedre data at arbejde med.

Det handler i lige så høj grad om, at sundhedsplejersker – og snart også socialrådgivere og læger – der indsender oplysninger til systemet, får data tilbage igen fra systemets database.

»Når man indrapporterer til nationale registre som for eksempel fødselsregistret, er det envejskommunikation. Men her får du noget tilbage med det samme, som kan bruges i det daglige arbejde. Hvis du vurderer et særligt udsat barns trivsel, vil du have mulighed for at sammenligne med det generelle niveau blandt andre børn både lokalt og nationalt,« siger Carsten Obel.

Læs også hos Videnskab.dk: Cloud computing: Er dine data sikre nok?

Carsten Obel påpeger, at muligheden for at sammenligne, hvordan børn har det, også gør det lettere at sætte målrettet ind, hvor der er behov for det helt ned på klasseniveau – det kan være et redskab i forhold til en indsats over for mobning, hvis mange børn har det skidt.

Det kan også være sundhedspædagogisk, hvis man kan se i dataene, at eleverne i en klasse får meget mindre søvn i dagligdagen end andre klasser.

»På lang sigt kommer arbejdet med data til at skabe mulighed for at knytte viden meget tættere til handling. Vi tror virkelig på, at tidlig investering i mental sundhed hos børn er noget, der kan generere meget for samfundet, fordi man vil kunne sætte tidligere ind ved nogle af de uheldige konsekvenser for børn, der over lang tid ikke trives,« siger Carsten Obel, der håber at kunne udbrede projektet til mange flere kommuner over de næste år.

Læs om andre Big Data-projekter, der præsenteres på konferencen, i resten af artiklen på Videnskab.dk.