Sådan finder du nattens mange stjerneskud

Meteorsværmen Perseiderne toppede i eftermiddag, men du kan stadig nyde verdensrummets eget fyrværkerishow i nat.

Sådan så det ud på Califoniens nattehimmel, da Perseiderne passerede i august 2009. Fold sammen
Læs mere
Foto: MARIO ANZUONI
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Uanset om man gerne vil ønske sig noget ved et stjerneskud eller bare nyde et storslået naturfænomen, er det i nat, man skal søge væk fra byernes lys og stille sig op med nakken bøjet tilbage og se højt op mod himlen i nordøst. Her ligger centrum for stjerneskuddene fra meteorsværmen Perseiderne, som hvert år på denne tid laver show på nattehimlen.

»Det er et hæderligt år for Perseiderne. Med meteorsværme handler det om, at vejret skal være med os, og månen ikke skal være imod os,« siger Michael Linden-Vørnle, astronom ved Tycho Brahe Planetariet.

Læs mere om Perseiderne på Tycho.dk

Det er halvmåne i nat, og nymåne ville være endnu bedre. Men månen står heldigvis først op klokken et, hvor den gør himlen så lys, at det bliver svært at se andet end de allerkraftigste stjerneskud. Der vil derfor lige omkring midnat være et par gode timer med mørk himmel, som danner den bedste baggrund for stjerneskuddene.

Det havde også været bedre, hvis sværmen toppede ved midnat i stedet for i eftermiddag.

»Perseiderne har et bredt maksimum, så det klinger først for alvor af efter i nat. Det er en temmelig konstant sværm, der er god til at levere varen. Ideelt set giver den 100 stjerneskud i minuttet,« siger Linden-Vørnle.

Vejret er sværere at beregne end himmellegemernes stilling, men meterologerne tør godt spå om et godt stjerneskudsvejr i nat.

»Det ser godt ud. Der ligger en del cumulus især på Vestsjælland, men de vil kollapse her til aften. Vi regner med temmelig klart vejr i nat,« siger vagtchef ved DMI Mogens Rønnebek søndag til B.dk.

Den danske sommerhimmel prydes i disse dage mest af de store vattot-agtige, hvide cumulusskyer, som dannes af solopvarmet damp i løbet af dagen. De forsvinder i timerne efter solnedgang, så de vil være væk, inden himlen er mørk nok til at stjerneskudden for alvor kommer til sin ret.

Perseiderne har navn efter det stjernebillede, de ser ud til at komme strømmende ud af: Stjernebilledet Perseus, som ligger lige under Cassiopeias karakteristiske flade og skæve W. Stjerneskuddene rejser dog ikke hertil fra fjerne sole, men dannes lige over vores hoveder, når meteoroider fra himmelrummet rammer atmosfæren og bliver til meteorer, der får luften til at gløde foran sig. Det er den sammenpressede og brændende luft, vi ser som stjerneskud. Indimellem fordamper de største stykker ikke helt, men falder ned som meteoritter.

Jorden rammes konstant og tilfældigt af enkelte stykker rumaffald, der giver stjerneskud, men Perseiderne ankommer regelmæssigt og i meget stort tal, fordi stjerneskuddene udløses af rester af kometen Swift-Tuttles hale. Jorden krydser Swift-Tuttles bane en gang om året, altid så stjerneskuddene især rammer den nordlige halvkugle.

Hvis man ikke lige når ud og se på stjerneskud i aften, er der stadig fut i Perseiderne de næste par nætter. Aktiviteten er aftagende, men meteorologerne regner med klar nattehimmel.

Læs mere om Perseiderne hos DMI.dk

- Det ser rimeligt godt ud de kommende dage også. Men nu starter skolerne også, og så plejer det dejlige sommervejr jo at komme, spøger den meteorologiske vagtchef.

Skulle det glippe helt at fange et stjerneskud fra Perseiderne, er der en chance igen med de årligt tilbagevendende meteorsvæme Draconiderne og Orioniderne i oktober, og den stærkt leveringsdygtige Leoniderne i november: Så er der lysfest på himlen igen