Sådan fik geparden sine striber

Kongegeparden er stribet i stedet for plettet. Det samme gen kan give tamkatten pletter i stedet for striber.

Øverst til venstre en marmoreret eller "blotched" tamkatte-killing, som har arvet to udgaver af samme vigende genvariation, der har givet kongegeparden til højre dens stribede ryg og mere udklattede pletter. Hvis tamkatten kun har arvet det ene klat-gen, kan den få killinger med pletter, men får selv makrelstriber som den nederste kat. Fold sammen
Læs mere
Foto: Henri Flick, Stanford University
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Kongegeparden er en yderst sjælden udgave af den lynhurtige gepard, som har striber i pelsen i stedet for pletter. Den er stadig en gepard, ligesom huskatte ikke holder op med at være huskatte, fordi der indimellem fødes killinger med pletter i stedet for striber. Og i begge de to vidt forskellige kattedyr har de usædvanlige pelsmønstre samme årsag, viser amerikanske forskere nu.

"Mutation af et enkelt gen kan lave striber om til klatter, og pletter bliver til striber," siger Greg Barsh, som er professor emeritus i genetik og pædiatri ved Stanford Universitetet.

Kongegepardens stribede pels får den til at se så anderledes ud end normale geparder, at man indtil for nylig regnede den for sin egen art. Først da to kongegepard-unger blev født af to plettede gepard-mødre og en plettet gepard-far i en dyrepark i Sydafrika i 1981, blev man klar over, at det er en tale om en sjælden variation af pelsmønster, der med mellemrum dukker op i gepardbestanden i Transvaal, Botswana og Zimbabwe.

De amerikanske genforskere har nu vist, at variationen sker på det samme gen, som giver huskatten sine striber. Og at det er variation på samme gen, som de har kaldt Taqpep, som kan resultere i kattekillinger med et marmoreret mønster af langstrakte klatter - den pelstegning som hedder "blotched tabby" i racekattebetegnelser.

Greg Barsh har sammen med yngre genetikere på Stanford analyseret DNA fra tamkatte for at finde frem til Taqpep-genet og til den variation, som giver de marmorerede killinger. Da Taqpep var udpeget, var det en smallere sag at fastslå, at mutationer i samme gen også er årsag til kongegepardens striber.

Opdagelsen er publiceret i en videnskabeligt artikel i Science: Specifying and Sustaining Pigmentation Patterns in Domestic and Wild Cats
Læs Stanford-universitetets pressemeddelelse. : How the cheetah got its stripes: A genetic tale by Stanford researchers

Striberne hos geparden nedarves recessivt ligesom tamkattenes blotched-tabby-mønster, som i øvrigt er mere almindeligt i Europa end i USA.

Greg Barsh er ikke den eneste professor emeritus, der har kastet sin passion og sine betragtelige videnskabelige evner på kattedyrenes pelsmønstre efter pensionering fra sit egentlige forskningsområde, som var pædiatrien.

Matematikerne Alan Turing, der er mest berømt for sit store bidrag til computervidenskaben, forskede i sine sidste år i "bio-matematik", hvor han brugte matematik til analyse og beskrivelse af biologiske processer. 

Han foreslog rent teoretisk et "reaktionsdiffusionprincip", som viser hvordan en meget simpel kemisk vekselvirkning mellem hæmmende og aktiverende stoffer på en flade kan resultere i både tigerens striber og leopardens pletter. Turings matematiske model forklarer også, hvorfor plettede kattedyr har striber på halen.