Så stor er faren for, at verden inden fem år gennembryder en højrisikabel temperaturgrænse

Mens internationale klimaforhandlere samles i København for at bane vejen for en sikker klimafremtid, løfter FNs meteorologiske organisation den advarende pegefinger: Verden risikerer at gennembryde en usynlig, men uhyre symbolsk temperaturmur. Meget, meget snart.

For de fleste mennesker er temperaturgrænsen for længst nået ved 49 grader celsius – som her i Cordoba i Spanien sidste sommer. Men verden nærmer sig hastigt en anden temperaturgrænse, der er mere alarmerende. Rafa Alcaide/EPA/Ritzau Scanpix

I den gamle skotske kulby Glasgow blev stort set samtlige klodens nationer i det forgangne efterår enige om at holde liv i 1,5 grader – eller keep 1.5 degrees alive, som det hedder.

Det indebærer, at verden lovede at lægge sig i selen for, at det store globale termometer ikke stiger med mere en halvanden grad i forhold til niveauet ved industrialderens begyndelse.