Så blev iPhonen størst igen

Apples iPhone sælger nu igen bedre end Samsungs Galaxy SIII. Og så tyder meget på, at den ukommercielle Ubuntu-mobil bliver forsinket til næste år

Fold sammen
Læs mere
Foto: UESLEI MARCELINO
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Kampen om at være den bedst sælgende smartphone i verden, ligner efterhånden et Formel 1-løb, hvor alle, undtagen to biler er kørt i hegnet.

Nu viser nye tal nemlig, at verdens bedst sælgende mobil, Samsung Galaxy SIII er blevet henvist til tredjepladsen, mens Apples iPhone 5 igen har lagt sig i front med 27,4 procent af salget i fjerde kvartal.

Overraskende nok er den ellers supergodt sælgende Samsung Galaxy SIII ikke bare henvist til andenpladsen - men derimod til tredjpladsen. Galaxy SIII tegnede sig i kvartalet kun for blot 15,4 procent af salgene - og det var mindre end Apples aldrende iPhone 4S, der højest overraskende solgte bedre i fjerde kvartal end i tredje. iPhone 4S tegnede sig i kvartalet for 17,4 procent af alle salg.

Tallene stammer fra Strategy Analysis og kan findes her.

Det myldrer med mobilnyheder op til verdens største mobilmesse, der begynder i Barcelona i næste uge, og dagen byder også på nyt om den kommende Ubuntu-mobil, der er kendetegnet ved at være helt fri og uafhængig af både Google, Apple og Microsoft. Ubuntu er en Linux-distribution, og det skulle være kommet på en smartphone senere i år.

Allerede inden for de kommende uger er det planlagt, at ejere af en Samsung-produceret Google Nexus-mobil kan hente en version af Ubuntu, der overskriver Android på den og kun den mobil, men selve Ubuntumobilen først kommer i 2014.