Risiko for mandshøj havstigning

Der er ca. fem pct. sandsynlighed for, at det globale havniveau vil stige med hele 1,8 meter i dette århundrede, viser ny forskning. Det er ca. dobbelt så meget som FNs højeste vurdering.

En væsentlig årsag til fremtidige havvandstigninger skyldes afsmeltning fra gletsjere og indlandsisen på Grønland. Foto: NASA Fold sammen
Læs mere
Foto: NASA
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

I værste fald kan det globale havniveau være steget med hele 1,8 meter, inden århundredet er omme. Det er næsten dobbelt så meget som FNs klimapanel IPCCs aktuelle maksimale vurdering. Det fremgår af et nyt dansk-internationalt forskningsresultat, som bl.a. isforskeren Aslak Grinsted fra Center for Is og Klima under Niels Bohr Institutet, har medvirket til at udarbejde.

Forskernes opgave var at finde det rette såkaldte worst case scenarie for havvandsstigninger i dette århundrede – et meget omdiskuteret emne i klimaforskningskredse.

Ifølge Aslak Grinsted er det mest sandsynlige, at den gennemsnitlige globale havvandsstigning frem mod år 2100 bliver på mellem 0,5 og 0,8 meter – hvilket i sig selv vil blive en større udfordring at håndtere for et lavtliggende land som Danmark.

»Men der er ifølge vores undersøgelse ca. en tredjedel sandsynlighed for, at havniveauet vil stige med en meter eller mere. Og ca. fem procent sandsynlighed for, at stigningen bliver på hele 1,8 meter,« siger Aslak Grinsted.

Isforskeren forklarer, at det er uhyre vanskeligt at lave modelberegninger for worst case-scenarier, når det handler om havvandsstigninger. Det skyldes bl.a., at klimamodeller ikke i tilstrækkelig grad kan tage højde for meget pludselige istab fra især Antarktis, der betegnes som den store ubekendte faktor i afsmeltningsligningen.

Et forholdsvis nyt og angiveligt solidt forskningsresultat viser således, at store dele af Vestantarktis, der rummer lige så meget is som hele Grønland, har ramt et såkaldt tipping point og har indledt en i realiteten ustoppelig afsmeltning. Men i dag kommer det største bidrag til den aktuelle årlige havvandsstigning på ca. 3,2 mm fra Grønland samt fra varmeudvidelse i oceanerne.

Derfor er forskerne gået et skridt videre end blot at sammenligne diverse computermodeller for fremtidens havvandsstigninger. De har også spurgt en lang række af verdens førende iskappeforskere om, hvor meget de selv mener, at havniveauet maksimalt kan stige i dette århundrede. Den samlede konklusion er altså: Til mandshøjde, svarende til 1,8 meter.

Vandmasser fra syd

Ifølge Aslak Grinsted kan en så formidabel havvandsstigning ikke ske uden et betydeligt og voksende bidrag fra Antarktis. Mens Grønlands gletsjere og indlandsis primært stordrypper som følge af overfladeafsmeltning og stigende lufttemperaturer, smelter de enorme vestantarktiske gletsjere overvejende, fordi relativt varmt havvand løber ind under isens sokkel og gør den ustabil.

Den danske forsker understreger i den forbindelse, at vi i Danmark bør bekymre os mere for afsmeltninger fra Antarktis end fra Grønland. Når Grønland mister is, mister den store ø samtidig milliarder af ton masse. Af samme årsag ændres Jordens massefordeling: Kloden bliver populært sagt mindre tung på toppen. Hvilket har den interessante konsekvens, at smeltevand fra Grønland primært søger mod syd.Så hvis det globale havniveau stiger med 80 cm i dette århundrede – og især som følge af grønlandske afsmeltninger – vil havet omkring danske kyster formentlig »kun« stige med ca. 70 cm, vurderer Grinsted.

Men sker der omvendt en hastig kollaps af den vestantarktiske ismasse, således at antarktisk afsmeltning kommer til at overgå den tilsvarende fra Grønland, vil smeltevandet fra syd overvejende søge mod nord – og dermed overskylle danske kyster i en højde, der vil overgå den gennemsnitlige stigning på globalt plan.

»Men selv om vi »bare« får en halv meters havstigning frem mod år 2100, bliver det en stor og dyr udfordring for Danmark at tilpasse sig,« siger den danske isforsker. Han peger bl.a. på en EU-beregning, der viser, at Danmark vil skulle ofre to mia. kr. om året omkring 2080 på havtilpasning, hvis havniveauet til den tid er steget med 40 cm. Men ti gange så meget, hvis det stiger med 1,2 meter.Det nye forskningsresultat, der er offentliggjort i tidsskriftet Environmental Research Letters, ser ikke ud over det 21. århundrede. Men Aslak Grinsted mener, at den globale havstigning i det 22. århundrede meget vel kan blive to-tre gange højere end den, som vi kommer til at opleve i dette århundrede. Og fortsætte yderligere i mange århundreder, også selv om det skulle lykkes os at stabilisere den globale middeltemperatur.