Redekasser til små pelsdyr

Ved hjælp af 300 redekasser i de danske skove skal det kortlægges, hvor den sjældne, sky og nataktive skovmår findes med henblik på at udarbejde en plan for dens bevarelse.

Bo Håkansson med en af de 300 redekasser til skovmår, som Danmarks Naturfredningsforening sætter op i de danske skove. Fold sammen
Læs mere
Foto: Brian Berg

I disse dage bliver der sat en snes redekasser højt op i træerne i statens skove ved Nykøbing Sjælland, bl.a. i Kongøre Skov, Rørvig Sandflugtsplantage og Annebjerg Skov. De er ikke til fugle, men til et rovdyr på størrelse med en huskat, der helst føder sine unger i gamle hule løvtræer, men som også kan finde på at overtage en egern- eller rovfuglerede.

Det drejer sig om skovmåren, og de 20 specialbyggede redekasser hos Skov- og Naturstyrelsen i Nordvestsjælland er kun begyndelsen på et stort projekt, der skal kortlægge, hvor i Danmark det sky og nataktive mårdyr findes.

»I løbet af i år bliver der sat 300 kasser op i statsejede og private skove, hvor vi har en formodning om, at der kan være skovmår,« siger biolog Bo Håkansson fra Danmarks Naturfredningsforening, (DN), der selv allerede har sat 15 kasser op i den private Hylleholt Skov ved Faxe.

»Redekasserne skal for det første give de skovmåre, der er i de pågældende områder, et alternativ til de hule træer, der ikke er så mange af mere. Men de vil også give os mulighed for at undersøge de ekskrementer og pelshår, skovmårene efterlader på redekasserne. Vi starter allerede i år et pilotprojekt med såkaldte pelssnappere på nogle af redekasserne. De tager en lille tot hår fra dyrene, og det gør os i stand til ved DNA-undersøgelser at konstatere, om det faktisk er skovmåre, og ikke husmåre, som ligner dem til forveksling, der bor i reden. Vi vil også undersøge, om skovmårene er påvirket af, at skovene i dag er meget fragmenterede, eller om de bevæger sig over åbent land for at komme fra et skovområde til et andet. Det kan vi fastslå, hvis skovmåre fra samme skovstykke enten er genetisk ens eller forskellige,« fortsætter Bo Håkansson, der søger forskellige fonde om midler til at få pelssnappere på alle redekasserne og til de efterfølgende DNA-analyser.

En mårs profil
DN har tidligere udstyret fem skovmår, der blev fanget i fælder i Sorø Sønderskov, med radiosendere for at kortlægge deres aktionsradius. En enkelt blev fundet trafikdræbt 50 kilometer fra det sted, den var blevet fanget, og havde krydset åbent land, men det mest normale var, at skovmårene udelukkende opholdt sig i skovbevoksninger. Al den nye viden, undersøgelserne giver om skovmårens levevis, skal bruges til at udarbejde en forvaltningsplan for den i samarbejde med Dansk Skovforening.

En forvaltningsplan beskriver en arts eller artsgruppes status, væsentlige økologiske faktorer for arten og de påvirkninger eller trusler, arten er udsat for, og gennemgår mulighederne for at bevare den.

Skovmåren formodes at være indvandret til Danmark for 11.500 år siden. Den blev fredet i hele Norden i 1930, hvor den var blevet meget sjælden, fordi den blev jaget på grund af dens smukke pels. I dag er den rødlistet som sjælden, og den findes især på Sjælland, i Himmerland, Midt- og Sønderjylland samt på Djursland.