Rapport: Snowden-afsløringer har ikke rykket Danmark

Det er meget lidt konkret, der er sket, siden Edward Snowdens afsløringer af massiv overvågning kom frem for et år siden, konkluderer britisk rapport. Tværtimod ser det ud, som om Danmark vil udvide overvågningen.

Selv om justitsminister Karen Hækkerup forleden afskaffede logningen af alle danskeres brug af Internet, er Danmark ikke kommet væsentligt videre efter Edward Snowdens afsløringer, konkluderer britisk rapport. Arkivfoto: Nicolas Bouvy, EPA/Scanpix Fold sammen
Læs mere
Foto: NICOLAS BOUVY
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

I det store flertal af verdens lande, heriblandt Danmark, har den tidligere efterretningsansatte Edward Snowdens afsløringer af omfattende overvågning ikke ført til større ændringer trods den store opstandelse.

Det konkluderer en af verdens mest erfarne fortalere for privatliv, britiske Simon Davies fra London School of Economics, i en ny rapport, »A Crisis of Accountability«, som Privacy Surgeon har publiceret tirsdag morgen i samarbejde med observatører i 29 lande.

Få konkrete tiltag

Edward Snowden fremlagde for præcis et år siden, i juni 2013, gennem aviserne Washington Post i USA og The Guardian i Storbritannien interne papirer fra den amerikanske efterretningstjeneste NSA, som afslørede en særdeles gennemgribende og omfattende overvågning af folk kloden over. Siden de første afsløringer er bid på bid af et kolossalt overvågningsapparat blevet afsløret og har medført voldsomme reaktioner og ditto debat om retten til privatliv.

Men konkrete handlinger for at stå imod overvågningen eller få den standset er der ikke mange af, noterer Simon Davies. Derimod er der sket »en bemærkelsesværdig holdningsændring verden over i retning mod øget opmærksomhed om vigtigheden af ansvarlighed, gennemsigtighed og love, som angår både sikkerhedstjenesternes aktiviteter og værdien af privatliv«, skriver han. Det har ført til en skærpet beskyttelse af privatlivets fred på områder, som hidtil ikke har været skænket mange tanker.

Lokale afsløringer hjalp på interessen

I mange lande var der i begyndelsen ikke så megen omtale af afsløringerne, men det ændrede sig, da der begyndte at dukke oplysninger op om omfanget af den amerikanske overvågning i de enkelte lande, nok tydeligst gennem den mangeårige aflytning af den tyske kansler Angela Merkels personlige mobiltelefon.

Alligevel har mange lande benægtet - eller talt særdeles uldent om -, at der trods tæt samarbejde med udenlandske efterretningstjenester er foregået, som også daværende justitsminister Morten Bødskov (S) udtrykte det, ulovlig overvågning.

»Et betydeligt antal virksomheder har reageret på afsløringerne ved at indføre en række tiltag om ansvarlig og sikkerhedsskridt (gennemsigtighedsrapporter, væg-til-væg-kryptering o.s.v.). Selv om disse tiltag anerkendes som »en lovende begyndelse« mener næsten 60 procent af de jurister og IT-professionelle, som er blevet spurgt i forbindelse med denne rapport, at de ikke går vidt nok, og flere end en tredjedel af dem, der har svaret, siger, at de føler, at tiltagene kun er »lidt mere end at pudse vinduerne« eller er af »ringe værdi« uden for USA,« hedder det i rapporten.

Danmark overvejer at udvide overvågning

Særligt om Danmark lyder konklusionen, at »den overordnede observation er, at ingen af disse debatte faktisk har ført til nogen ændring i den holdning, som det store flertal af partier i Folketinget har«.

»Ingen juridiske eller lovgivningsmæssige initiativer er ført ud i livet for at forhindre masseovervågning eller begrænse adgangen til virksomhedsdata og personlige data som konsekvens af Snowden-afsløringerne. Tværtimod har der været tiltag til at yderligere legalisere og legitimere den nuværende modus operandi - som efterretningstjenester, der arbejder i Danmark eller på vegne af Danmark, udfører,« fremgår det af rapporten.

Den henviser til det lovudkast om Center for Cybersikkerhed under Forsvarsministeriet, som forsvarsminister Nicolai Wammen (S) har fremsat og håber at få vedtaget inden sommerferien. Det giver Forsvarets Efterretningstjeneste adgang til at behandle mange flere følsomme oplysninger fra borgere og virksomheder og kunne sende dem videre til udenlandske efterretningstjenester, som FE arbejder sammen med. Det drejer sig ifølge Politikens aktindsigt om 16 ministerier, to kommuner, en region samt DONG, KMD og TDC, der alle bidrager til at overvåge nettrafikken i Danmark som led i den statslige varslingstjeneste.

Uklar plan fra justitsministeren

Simon Davies' rapport har fået med, at justitsminister Karen Hækkerup forleden meddelte, at hun i denne uge ophæver indsamlingen af data om danskernes brug af Internet - en del af danmarkshistoriens største overvågning, som i 2013 indsamlede 3.500 milliarder oplysninger. Det er over 40 gange mere end oprindeligt forventet og svarer til 621.975 registreringer om alle danskere fra den spædeste nyfødte til Danmarks ældste indbygger. Dataene er i praksis ubrugelige, erkendte Justitsministeriet allerede i 2012.

Det er dog uklart, hvad der skal ske med de data, som allerede er samlet ind, ligesom Karen Hækkerup på et samråd i Folketingets retsudvalg gjorde klart, at hun - når hele Folketinget til efterår skal drøfte hele overvågningen af telefoni og Internet - ville være med på at genoptage overvågningen af danskernes internetbrug, hvis det kan ske på en måde, der fungerer.

Læs mere: Rapporten »A Crisis of Accountability« (på engelsk som PDF-fil) kan hentes her