Professor: Sådan forhindres korruption med udviklingsmidler

En dansk juraprofessor efterlyser, at EU efterforsker og retsforfølger korrupte embedsmænd, der i forbindelse med udviklingsprojekter menes at have stukket op mod 85 procent af midlerne i egne lommer.

Skolebørn i Tanzania.Arkivfoto: GAVI / KAREL PRINSLOO Fold sammen
Læs mere
Foto: GAVI / KAREL PRINSLOO

Landene i EU skal overraskende nok ikke smække pengekassen i, hvis de opdager, at deres udviklingshjælp til Afrika går i de forkerte lommer. I hvert fald ikke, hvis de vil bekæmpe korruption.

I stedet skal man stille krav om, at modtagerlandene efterforsker korruptionen, finder de skyldige og sørger for, at de får afskrækkende straffe.

Sådan lyder budskabet fra Morten Broberg, som er professor i international udviklingsret ved Københavns Universitet, ifølge Videnskab.dk.

»Jeg ville kopiere det system, som EU selv bruger til at forhindre korruption i EU. Det går ud på at retsforfølge de personer, der er korrupte. Det er ikke perfekt, men det fungerer bedre, end den måde vi søger at forhindre korruption med udviklingsbistand i dag.«

Læs også hos Videnskab.dk: Hård linje i 1800-tallet udryddede korruption i Danmark

»I dag stopper vi pengestrømmen til et projekt eller et land, hvis vi opdager korruption – det skete for eksempel for Tanzania tidligere på året. Men det går ud over den enlige mor i Tanzania, hvis mand er død af AIDS. I stedet bør vi slå til mod 'slangens hoved'. Vi skal lave aftaler med de enkelte lande om, at der skal indføres effektive sanktioner, som også rammer den korrupte topembedsmand ved at sende ham i fængsel,« siger Morten Broberg.

Problemerne med, at EU’s udviklingsmidler havner i de forkerte lommer, findes overalt.

Men problemet ser ud til at være særligt stort i mange afrikanske lande. De ligger lavt på de forskellige korruptionsindekser.

Det svinger, hvor udbredt korruption er i forskellige typer projekter. Når det kommer til skoleuddannelse, kan omfanget af svindel og korruption for eksempel være så massiv, at kun en lille del – i nogle tilfælde ned til 13-15 procent – af de øremærkede penge rent faktisk går til de projekter, som de er givet til.

Det afslørede Verdensbankens rapport 'Making Services Work for Poor People' i 2004.

Se interaktivt kort over niveauet af korruption i Afrika på Videnskab.dk

Overordnet set foregår den gennemgribende korruption på to niveauer:

Småkorruption ('petty corruption'): Det er de penge, virksomheder for eksempel skal betale til det lokale politi for at få lov til at transportere varer ned til den lokale havn. Den slags korruption er tit velorganiseret blandt politikollegaerne. Lidt på samme måde, som når danske tjenere deler alle aftenens drikkepenge mellem sig. På den måde er småkorruption på den ene side et supplement til de offentligt ansattes løn – og på den anden side reelt en slags ekstra skat til virksomheder.

Den storstilede korruption ('grand corruption'): Det er, når et lands magthavere på højeste niveau udnytter deres position til uberettiget at få del i for eksempel udviklingsbistand. Det betyder, at bistanden kan ende som store biler og huse til magthaverne og embedsværket i de store byer, i stedet for veje og skoler til de fattige på landet.

Morten Broberg mener, at en løsning med mere effektiv efterforskning og afskrækkende straffe mod den storstilede korruption vil være en mærkbart bedre måde at bekæmpe korruption på.

»Det er nærliggende at antage, at hvis 'de store' – altså magthaverne – afskæres fra at berige sig via korruption, så vil de udvise væsentlig mindre forståelse for, at dem længere nede i hierarkiet kan slippe af sted med det. Jeg kalder det en 'top-down'-tilgang til problemet,« siger Morten Broberg, der forsker i korruption i både EU og Afrika.

Læs mere om, hvordan EU ifølge Morten Broberg konkret bør bære sig ad, i resten af artiklen på Videnskab.dk.