Privatliv bekymrer digitale forbrugere

Privatliv er for alvor kommet i fokus den seneste tid. Globalt frygter forbrugere for deres digitale privatliv. I kampen for at beskytte den rangerer de egen rolle lavt og ser de største udfordringer hos virksomheder og myndigheder.

En række skandaler, hvor bl.a. danske CPR-numre og kreditkortoplysninger er blevet stjålet fra deres retmæssige ejere, har gjort danskerne mere nervøse for, hvad er sker med deres personlige data på internettet. Fold sammen
Læs mere
Foto: Kasper Palsnov

De digitale forbrugere er bekymrede, når det gælder beskyttelse af deres privatliv på internettet – og forventer flere grunde til at være det i fremtiden.

Flere sager om overvågning, læk af data og personlige oplysninger har skabt et ­massivt fokus på digitalt privatliv. Samtidig er det gået op for mange, hvor meget deling af data fortæller om dem, og hvordan det kan udnyttes kommercielt.

Handel med data og mangel på indgreb rangerer de globale forbrugere blandt de største trusler mod beskyttelsen af privat­livet i fremtiden, viser en ny undersøgelse. 15.000 personer fra 15 lande rangerer risici vedrørende økonomisk svindel (61 pct.), som den største udfordring. Den efterfølges af virksomheders salg af data (51 pct.), inkompetence hos dem, der skal sikre personlige data (35 pct.), og mangel på indgriben fra myndigheder (31 pct.). Forbrugerens egen rolle og manglende tilsyn med data lander til gengæld langt nede (11 pct.).

Sådan lyder konklusionen i rapporten »Privacy Index« fra den amerikanske IT-gigant EMC, der selv leverer IT-sikkerhed og digital lagerplads. Rapporten er baseret på en analyse foretaget af PR-firmaet Edelman.

Hos den danske IT-sikkerhedsorganisation DK-Cert, som siden 1991 har overvåget den danske del af internettet for trusler og farer, henviser organisationens chef, Shehzad Ahmad, til, at der altid har været historier om misbrug, læk og tabte data. Men i den seneste tid er omfanget eskaleret, og det har medført øget fokus på det digitale privatliv blandt almindelige internetbrugere.

»Vi ser eksemplerne på, hvordan vores måde at bruge internettet på – og det at dele så meget, som vi gør på nettet – kan få alvorlige konsekvenser for os. Og vi ser, hvor få informationer der skal til, for at man kan finde ud af personlige ting om andre mennesker eller agere i deres navn. Der er et hav at eksempler for tiden, og i forhold til de henvendelser, vi får fra borgere, som selv er ramt eller er bekymrede, er der klart en øget bekymring,« siger Shehzad Ahmad.

IT-rådgiver: Danskerne er mere på vagt

Det er især den tidligere efterretnings­medarbejder Edward Snowdens læk af omfanget af efterretningstjenesten NSAs overvågning af data, der har gjort den globale­ verden opmærksom på værdien af et digitalt privatliv­.

Rapporten »Privacy Index« er baseret på svar fra respondenter i 15 lande som bl.a. England og Tyskland, der typisk er kendt for at være oppe på mærkerne, når det gælder beskyttelse af digitalt privatliv. Der er ikke svar fra respondenter i Danmark, men ifølge flere danske rådgivere i brugen af internettet bliver der her i landet også skruet op for forbrugernes fokus på privatliv.

Ligesom overvågning og frygten for, at andre skal få fingre i ens private data, medvirker eksempler på, hvordan dataene anvendes kommercielt, også til et øget fokus på at beskytte dem.

Det vurderer Trine-Maria Kristensen, der rådgiver i brugen af sociale medier og p.t. er ved at etablere en ny virksomhed, Trustmint, med fokus på at få firmaer til at skabe mere tillid til brug af data.

»Mange brugere af internettet begynder at tænke over de sammenhænge, deres egne data optræder i, og opdager, hvordan deres data »kører i ring«, når de eksempelvis bliver mødt af hårplejeannoncer på Facebook, en uge efter de har købt en bestemt shampoo i en netbutik,« siger Trine-Maria Kristensen, der over år har oplevet, at et emne som digitalt­ privatliv har bølget ekstremt meget.

Fra at være nærmest ikke-eksisterende i perioder er der en tendens til, at nye sager også medfører massivt fokus i perioder, hvor folk pludselig bliver meget opmærksomme på deres datas værdi. For tiden oplever hun dog en mere vedholdende kritisk tilgang til, hvad »andre« skal bruge deres data til.

Jurist: Datalæk har været øjenåbner

Hos interesseorganisationen Forbruger­rådet Tænk oplever seniorjurist Anette Høyrup ligeledes, at det digitale privatliv er kommet højere op på dagsordenen og giver flere henvendelser end tidligere.

»De store sager om datalæk har været positive i den forstand, at vi har fået nogle lig på bordet. Selv om det er hårdt at sige, har de fungeret som øjenåbnere for almindelige internetbrugere og givet et billede af, hvad konsekvenserne kan være af den enorme dataindsamling,« siger Anette Høyrup, der vurderer, at det kan medvirke til, at forbrugere foretager en ekstra risikovurdering af deres digitale adfærd.

Samtidig påpeger hun, at de danske sager om læk af personlige data som blandt andet CPR-numre, kreditkort­informationer og fejlfremsendte sundhedsdata er sket fra systemer, hvor den enkelte forbruger ikke kan påvirke beskyttelsen af sit digitale privatliv. Ligesom der er flere eksempler på nettjenester, som indsamler flere data end nødvendigt. Dermed er der ifølge Anette Høyrup stadig en kamp at kæmpe, selv om digitalt privatliv er blevet allemandseje.