Politikere vil granske danske overvågningsregler

En EU-dom har erklæret logningsdirektivet for ulovligt, og det åbner for, at der skal kigges grundigt på, hvordan danske borgere overvåges, er et flertal af partierne i Folketinget enige om.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

De danske overvågningsregler skal kigges efter i sømmene, mener et flertal af partierne i Folketinget, efter at EU-Domstolen tirsdag underkendte det såkaldte logningsdirektiv, der pålægger medlemslandene at indsamle telefon- og internetdata fra alle borgere.
Det er ulovligt, når borgeres telefonsamtaler, SMS-korrespondancer og internetfærden registreres og lagres, lyder det fra EUs højeste myndighed, og nu er det op til medlemslandene at finde ud af, hvilke logningsbestemmelser de ønsker at anvende.

»Det er et kæmpe vink med en vognstang til regeringen, at direktivet nu er underkendt. Danmark har været duks i denne sammenhæng og har endda indført overvågning af internettrafikken, selv om det ikke har været påkrævet efter direktivet. Det må og skal der laves om på nu,« siger Enhedslistens retsordfører, Pernille Skipper (Ø).

Også det tidligere regeringsparti SF vil have reglerne kigget efter, og retsordfører Karina Lorentzen Dehnhardt (SF) pointerer, at direktivet »aldrig har været SFs kop te«.

»Det er vores indstilling, at vi hurtigst muligt skal kigge på, hvad det her har af betydning for dansk lovgivning. Der er noget, der tyder på, at vi skal lave loven om,« siger hun.

I EU-Domstolens afgørelse hedder det, at »direktivet indebærer et meget omfattende og særligt alvorligt indgreb i den grundlæggende ret til respekt for privatlivet og til beskyttelse af personoplysninger, uden at dette indgreb er begrænset til det strengt nødvendige«.

Derfor er flere af oppositionspartierne nu også klar til at diskutere, om de danske logningsregler skal ændres.

»Logningsbekendtgørelser er ikke et effektivt redskab i forhold til bekæmpelse af hverken almindelig kriminalitet eller terror. Derfor er det efter Venstres opfattelse udtryk for sund fornuft at se på reglerne,« siger Venstres retsordfører, Karsten Lauritzen (V), i et skriftligt svar.

Det var ellers netop meningen med direktivet, da det blev indført, at det skulle bruges i kampen mod terror, men det har ifølge Karsten Lauritzen ikke virket efter hensigten.

Også de Konservatives retsordfører, Tom Behnke (K), synes, at dommen giver anledning til en debat om overvågningen af danskerne, for »vi skal selvfølgelig ikke overvåge mere end højst nødvendigt,« fastslår han.

»Så kan vi endnu en gang tage op til fornyet overvejelse, om vi overvåger, som vi skal, eller om vi gør det for meget,« siger han.

Justitsminister Karen Hækkerup (S) vil endnu ikke kommentere dommen, mens Socialdemokraternes retsordfører, Trine Bramsen (S), melder om, at hun afventer den juridiske vurdering af dommens konsekvenser for dansk lovgivning.

De Radikales retsordfører, Jeppe Mikkelsen (R), kalder derimod dommen for »glædelig for privatlivets ukrænkelighed«.

»Jeg synes, det er lidt en gave at få den her dom, fordi den forhåbentlig kommer til at sætte privatlivets ukrænkelighed til debat. Jeg nærer nok en vis skepsis i forhold til hele indsamlingen af metadata og masseovervågning, så jeg hilser det meget velkommen, at vi får en debat om det,« siger han.

Sidste år blev der foretaget 3,5 billioner registreringer af danskernes tele- og internetbrug. Det svarer til mere end én gang hvert minut døgnet rundt for hver eneste dansker.