Politikere tøver trods folkekrav om bedre databeskyttelse

Forbrugerorganisationer og erhvervslivet i fælles front for skrappere EU-regler om beskyttelse af privatlivet.

Krav om databeskyttelse er i fokus både hos forbrugere og erhvervsliv efter flere sager om graden af overvågning, som også her i Berlin i september fik borgerne på gaderne og demonstrere. Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

I sjælden enighed står forbrugere og erhvervsliv sammen om at presse de danske politikere til at indføre en strammere - og ens - databeskyttelse i alle 28 EU-lande.

Men sandsynligvis bliver justitsminister Morten Bødskov (S) sendt til Bruxelles med et dansk krav om udsættelse af stramningerne. Folketingets europaudvalg skal fredag formiddag beslutte, hvad Danmarks holdning bliver, når EUs justitsministre mødes 5.-6. december for at tale om den stramning, som længe har været på vej.

Europaparlamentets borgerretsudvalg vedtog i oktober med altovervejende flertal, at virksomheder skal søge tilladelse, før data sendes ud af EU, at der kan gives bøder på op til 100 millioner euro for overtrædelser, at alle mennesker har ret til at få deres data hos bl.a. internetudbydere slettet, hvis de ønsker det - også steder, hvor data ligger i dubletter.

Endelig kan virksomheder, organisationer m.fl. udelukkende samlet personlige data sammen efter at have fået klar tilladelse fra den enkelte person, som til enhver tid kan trække sit samtykke tilbage.

Umiddelbart finder Danmark grund til at modernisere reglerne for personbeskyttelse, som stammer fra 1995 - altså det tidspunkt, hvor Internet begyndte at blive hvermandseje -, men at der lige nu er for mange uklare punkter til at kunne sige ja straks.

Vurderingen er, at der både er administrative lettelser og byrder for danske virksomheder. Regeringen ønsker samtidig at sikre sig, at EU-lovgivningen ikke bliver så stram, at de enkelte lande ikke vil kunne indføre eller bevare særregler, hvis det er nødvendigt. Og regeringen er imod at oprette en overordnet EU-myndighed, som skal afgøre stridssager.

Ifølge formand for Europaudvalget, Eva Kjer Hansen (V), er der foretaget så mange ændringer, at det er vanskeligt at få overblik. Derfor lægger hun op til, at der ikke tages stilling til hele forslaget, herunder om det skal være en tværgående EU-lov (en forordning) eller et sæt overordnede regler, som landene hver især kan arbejde ud fra (et direktiv). De høje bøder og en fælles EU-myndighed forventer hun dog, at politikerne tager stilling til nu.

»Vi har behov for nogle flere landeudmeldinger samt fordele og ulemper ved henholdsvis et direktiv eller en forordning. Min anbefaling - og forventning - er da også, at ministeren ikke vil bede om mandat til dette spørgsmål, selv om der ligger et topmøde forude, og man gerne ser det afsluttet hurtigt,« siger Eva Kjer Hansen.

Forbrugerrådet og DI presser på

Imens presser både forbruger- og erhvervsorganisationer på for at få en hurtig afklaring, og her er der bred enighed om, at reglerne skal være ens helt ned i detaljen i alle lande, altså en forordning. Enigheden rækker dog ikke ned i alle detaljer. F.eks. finder virksomhederne bødestørrelserne helt ude af proportioner.

»Vi ønsker en forordning, som EU-parlamentet har lagt op til. Dermed vil reglerne blive harmoniseret i EU, hvor der i dag er 28 fortolkninger af persondatadirektivet. I dag bliver en lille virksomhed, der eks. vil ind på det tyske marked, mødt af helt andre regler end herhjemme, og dermed er de nuværende regler mere eller mindre en handelsbarriere. Derfor vil fremtidige ens regler være godt for erhvervslivet. Og løsningerne er der allerede til at håndtere spørgsmålet om privatliv,« siger chefkonsulent i branchefællesskabet DI ITEK, under Dansk Industri, Henning Mortensen.

Brancheforeningen, som både repræsenterer IT-leverandører og virksomhedskunder, ser overvejende fordele ved ens regler for alle, der vil mindske omkostningerne og besværet ved at skulle tilpasse sig.

Også forbrugerorganisationen Forbrugerrådet Tænk støtter EU-Kommissionens forslag om en ny persondataforordning og her i et brev til europaudvalget opfordret medlemmerne her til at følge det.

»De europæiske regler er ikke kun tiltænkt sociale medier eller andre private virksomheders datahøst. Tværtimod er det vigtigt, at reglerne implementeres som en forordning, så de også gælder der, hvor de mest følsomme data opbevares, nemlig hos offentlige myndigheder. Sker det ikke, kan man frygte, at danskernes tillid til digitalisering brister, hvilket hæmmer innovation og vækst og truer udrulningen af den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi,« meddeler seniorjurist Anette Høyrup.

Samfundsønske om bedre databeskyttelse

Hos Institut for Menneskerettigheder peger forsker Rikke Frank Jørgensen på, at der ofte bliver argumenteret med bekymringer i de offentlige i forhold til, hvordan fælles regler vil kunne besvære arbejdsgangen i den offentlige administration.

»Det må være muligt at imødekomme højere IT- og databeskyttelse på en måde, hvor det fortsat hænger sammen i den offentlige administration. Dertil kommer, at Danmark jo ikke er det eneste land, der står med den udfordring,« siger hun og opfordrer til at udnytte at det momentum, der lige nu er i samfundet i forhold til et ønske om bedre databeskyttelse, i lyset af overvågningsskandalen fra USA med tidligere CIA-agent Edward Snowdens afsløringer, og Rigsrevisionens nylige kritik af IT-sikkerheden i det offentlige.

Europaparlamentariker Jens Rohde (V) sidder med i det EU-udvalg, som imod hans holdning har lagt op til stærkt strammet databeskyttelse.

»Vi skal have mere databeskyttelse, men dette er gået alt for vidt med konspirationsteorier, industriforskrækkelse og NSA i det hele. Folketingets europaudvalg bør støtte Sverige og Storbritannien, der vil udskyde en beslutning til 2015. Spionage kan ikke forhindres ved at lave mange regler - spionage handler netop om at bryde reglerne. Vi har ikke noget problem med, at f.eks. kræftforskning ikke er krypteret, fordi vi har så høje etiske standarder, eller med kommuners og regioners forvaltning af vore personlige data, fordi vi grundlæggende har tillid til, at de ikke videresælger dem i kommercielt øjemed,« siger Jens Rohde.

Han finder det »rimeligt, at vi hver især får lov til at træffe beslutning om, hvem der skal have lov til at kommercialisere vores data, som jo er det nye guld i verden«.