Photosynth bringer nyt liv til din iPhones kamera!

Forholdet mellem Microsoft og Apple er, som de fleste nok ved, en smule anstrengt. Men på trods af det, nogle vil kalde ideologiske forskelle, bevæger giganterne sig i forskellige grad ind og ud af hinandens økosystemer. Dog er det især Microsoft, der ikke bare kan ignorere Apples App Stores dynamiske og lukrative marked.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

En af Microsofts seneste apps er Photosynth, som er en anderledes og simpel måde at lave panoramabilleder på. Photosynth har egentlig nogle år på bagen og blev oprindeligt lanceret med udgangspunkt i en hjemmeside, hvor du kunne uploade billeder af eksempelvis et sted eller en seværdighed. Herefter ville Photosynth strikke alle billeder af netop dette sted sammen for til sidst at generere et stort eksplorativ 3D billede af motivet. Oplevelsen var meget overbevisende, men processen også lidt omstændig, da du først skulle oprette en konto, udvælge og uploade billeder. Med denne nye app er hele ideen dog blevet langt mere tilgængelig og brugbar.

Tryk er unødvendigt

App´en brillerer ved en simpel og intuitiv interaktionsform. Photosynth gør det meget let at ”sy” sit panoramabillede sammen; iPhonen rettes blot mod det ønskede motiv og flyttes dernæst alt efter, hvor stort billedet ønskes. Photosynth tager automatisk billederne og sætter dem sammen i det øjeblik, de bliver taget.

Photosynth låser ikke dit billede horisontalt, hvilket normalt forbindes med et panoramabillede. Du kan frit bevæge din iPhone både til siden og op og ned. Det betyder, at du i princippet kan skabe et 360 graders billede. Det er let, og resultatet er bestemt tilfredsstillende. Du kan uploade dine billeder til photosynth.net, hvor du også kan udforske andres "synths".

Billederne bliver både gemt i app'en og i den lokale kamerarulle. Der er dog den væsentlige forskel, at billederne mister deres interaktivitet, så snart de eksporteres til kamerarullen. Til gengæld kan du efterfølgende beskære dem i et af de mange fotoredigeringsprogrammer i App Store, det kunne være Photoshop Express eller Photogene og på den måde få et pænt regulært panoramabillede uden sorte kanter.

Dit resultat bliver bedst, hvis du vælger forholdsvis statiske motiver som eksempelvis landskaber. Jeg har dog også taget nogle sjove og mere "funky" billeder ved at benytte Photosynth til mere dagligdags motiver som eksempelvis af gutterne der er samlet til grillmad. Resultatet bliver måske ikke perfekt, men effekten er underholdene at eksperimentere med.

Photosynth kan klart anbefales til alle, der synes, det er sjovt at tage billeder. App´en giver helt bogstaveligt rollen som fotograf en ekstra dimension. Den er desværre ret ustabil og "chrasher" med jævne mellemrum. Vi kan håbe stabiliteten forbedres i kommende versioner.

Photosynth er gratis og kan hentes i Apples App Store her


Her har B.dk redaktionen forsøgt sig med et billede af Berlingskes newsroom:

Prøv selv og send os dit bedste eller værste panorama-billede til internet@berlingske.dk.

Se også: Photosynth eksempler fra læserne

Læs Berlingske Medias betingelser inden du sender.