Philae tog kæmpehop og landede i skygge

Den europæiske kometlander Philae foretog et kilometerlangt hop ude på sit fjerne mål og er landet i skygge op ad en skrænt. Fartøjet er endnu ikke præcist lokaliseret.

En montage af billeder bliver brugt til at identificere det endelige landested for Rosettas lander, Philae. Fold sammen
Læs mere
Foto: HANDOUT
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Det blev ikke bare verdenshistoriens første landing på en komet.

Den europæiske kometlander Philae foretog også et historisk kæmpehop, der var langt, langt større end Neil Armstrongs indledende skridt på Månen i 1969. I hvert fald i ren fysisk forstand.

Hoppet sent onsdag eftermiddag var nemlig mere end en kilometer langt og højt – og skabte dyb nervøsitet i det europæiske rumagentur ESAs kontrolcenter i Darmstadt, Tyskland.

Årsagen var først og fremmest, at to harpuner, der skulle have forankret det vaskemaskinestore kometlaboratorium til overfladen af det bare fire km brede og deforme himmellegeme, svigtede.

Dermed kom kometen til at virke som en regulær trampolin for Philae, der vejer 100 kilo på Jorden, men bare ca. et enkelt gram i det ekstremt svage tyngdefelt på komet 67P.

Hvorved Philae som en gigantisk gummibold langsomt sprang omkring en kilometer op i det tomme rum og først en time og 53 minutter senere atter dalede ned og ramte kometen. Hvorefter den foretog endnu et lille spring, der sendte den få meter op med ny fjedrende landing syv minutter senere.

Selv om søvndrukne forskere og teknikere i ESA arbejdede på højtryk natten og dagen igennem i forsøget på at lokalisere Philae, havde man sent torsdag eftermiddag endnu ikke fundet dens præcise og endelige landingssted.

Det skyldes, at den befinder sig et temmelig skyggefuldt sted meget tæt på en skrænt, hvor den er svær at finde med optagelser og målinger fra moderskibet Rosetta, der svæver rundt omkring 30 km over kometen.

Den viden har man fra målinger og billedoptagelser fra Philae, som dermed fungerer og har udmærket radiokontakt til Rosetta.

På det første offentliggjorte billede fra Philae – direkte fra kometoverfladen – kan man se en ujævn skrænt, formentlig en blanding af is og støv, samt det ene af kometlanderens tre teleskopben.

For lidt sollys

På baggrund af analyser har ESA-teknikere fastslået, at Philae står skævt med det ene ben strittende frit ud i rummet. Samt i væsentlig mere skygge, end man havde håbet på.

»Den er desværre ikke særlig velbelyst. Den er i skygge, tilsyneladende under en skrænt, og den står nærmest lodret,« forklarede Rosetta-chefforsker Jean-Pierre Bibring på et pressemøde torsdag eftermiddag.

Philae har batterikraft til at holde sig gående i få dage, men derefter vil den være afhængig af batteriopladning fra dens solpaneler. Beregninger viser, at den aktuelt kan få ca. halvanden time i solen i døgnet, hvor håbet havde været seks-syv timer.

Det indebærer ifølge chefingeniør Hans Jensen, at Philae »må økonomisere med sine energiressourcer og have en lavere operationsrytme«, end det ellers var sigtet. Hans Jensen har for Aarhus-virksomheden Terma A/S været chefudvikler på moderskibet Rosettas vitale strømforsyning.

Er på lavrisikostadie

I ESA glæder man sig imidlertid over, at praktisk taget alle systemer i Philae ser ud til at fungere. Det avancerede kometlaboratorium er allerede i fuld gang med at foretage målinger og analyser af kometen »atmosfære«, kerne, magnetiske felt og lignende.

Man venter imidlertid med at sætte gang i Philaes medbragte boremaskine, idet man frygter, at en boring vil virke som et rekyl, der kan få fartøjet til at foretage endnu et utilsigtet hop.

ESA udelukker imidlertid ikke, at man vil forsøge at skubbe Philae ud af skyggen for at give den bedre arbejdsbetingelser. I de kommende dage vil man i detaljer analysere Philaes egne panoramabilleder fra stedet for at få dybere viden om dens omgivelser – samt om i hvilken vinkel, den ligger.

Den viden kan anvendes til beregning af, hvordan man præcist puffer fartøjet bort, enten ved hjælp af dens let bevægelige landingsfødder eller med boremaskinen.

»Men det er en risikabel manøvre, og i øjeblikket er vi på et lavrisikostadie,« understregede ESAs kometlandingschef torsdag.

ESA overvejer også at gøre endnu et forsøg på at affyre harpunerne for at fastforankre fartøjet til »den beskidte snebold« – en ofte anvendt betegnelse om kometer. Men også her er der frygt for, at en affyring blot vil sende Philae på yderligere himmelflugt.

Der er over en halv milliard km fra Jorden og ud til kometen og den næsten mørklagte Philae.