Penislængden sladrer om monogami

Hvad siger størrelsen om vores lyst og evne til at være monogame? Abeforskningen har nogle svar. Og kærligheden er trumf.

Foto: Henning Bagger/Scanpix

Inden vi får set os om, er det atter sæson for julefrokoster, og igen kan vi gruble over og diskutere, om mennesket er skabt til at leve monogamt eller ej. Videnskaberne, religionerne og ikke mindst folk i almindelighed har debatteret det i evigheder uden at nå frem til et klokkeklart, sammenhængende svar, men nu er der måske hjælp at hente fra abeforskningen. Måske, altså.

Den danske abeforsker Jill Byrnit, som er ph. d. i evolutionær psykologi, har talt med Videnskab.dk, og hun har et godt overblik over de seneste års forskning i penislængder hos aber.

Hos gorillaerne betyder penislængden ikke noget. Det vigtige er, hvor stor resten af aben er - det viser nemlig, at han kan true alle de andre hanner væk, og at han dermed er bedst i stand til at passe på hunnerne.

- Når man er harems-han som gorillaen - det vil sige én og kun én voksen han til flokkens hunner - så er det fuldstændig ligegyldigt, om man er udstyret med de mest ynkelige små testikler og en cocktailpølse af en penis. Man kommer til 'fadet' lige meget hvad, forklarer abeforskeren til Videnskab.dk.

Vi minder om chimpanser
Hos chimpanserne forholder det sig imidlertid helt anderledes. I modsætning til hun-gorillaerne lever chimpanse-hunnerne nemlig et temmelig udsvævende liv. De gør det ifølge abeforskeren 'med snart som hvem som helst, hvor som helst'. Chimpanse-hannerne er altså i hård konkurrence med hinanden for at nedlægge hunnerne og producere noget afkom.

- Chimpanser har derfor brug for et par store, saftige testikler, der kan producere oceaner af supersæd. Og ikke mindst en lang penis, der kan række langt og forhåbentlig 'overhale' de tyve andre hanner, som var der før dig', siger Jill Byrnit. Til gengæld er det underordnet, hvor stor og muskuløs han er.

Men hvilken slags aber skal vi så sammenligne mennesket med?
Ifølge Jill Byrnit ligner manden mest chimpanse-hannen i forhold til det fysiske - han er udstyret med en pænt stor penis og testikelstørrelse set i forhold til, hvor stor han i øvrigt er. Og når mænd teknisk set er udstyret på den måde, i det målestoksforhold, så er det fordi, at mænd er i hård konkurrence med andre mænd. Denne konklusion medfører ifølge forskeren også, at menneske-hunner minder mest om chimpanse-hunner. Det ser altså ud til, at vi ikke er skabt til at være monogame fra naturens hånd i og med, at manden er relativt veludrustet.

Som udgangspunkt, altså.

Kærlighed er afgørende
Abeforskeren peger nemlig også på, at at manden i gennemsnit har en væsentligt større krop end kvinden.

- Det kan tyde på, at manden - lige som gorillaen - er skabt til at styre kvinder med hård hånd over for fremmede hanner, forklarer abeforskeren.

Sagt med andre ord, så kan det være tegn på, at mænd og kvinder som race og helhed betragtet har tendens til at holde sig til hinanden. Og her betyder størrelsen som før nævnt ikke noget. Det gør kærligheden til gengæld.

-Vi mennesker er nemlig sådan indrettet, at vi forbinder sex med følelser og dermed kærlighed, siger Jill Byrnit.

Dertil kommer, at kvinden har brug for en mand, som kan passe på hende, mens menneskebarnet er lille. Igen har manden interesse i, at hans afkom overlever længe nok til at kunne klare sig selv, hvis han skal sikre sine gener.

Og hvad stiller vi så op med disse to konklusioner? Jill Byrnet har et bud:

- Den smarte kvinde vil gøre, som mange kvinder i vesten gør - finde sig en supertrofast og kærlig mand til at hjælpe med opvæksten for så i det skjulte at snige sig til sex med den store og stærke mand, lyder abeforskerens ikke helt ukontroversielle opfordring.

- Den smarte han sørger for at finde en supertrofast hun, der ikke har lyst til eller evner at have sex med nogen, som hun ikke er stormende forelsket i, siger Jill Byrnit også.

Noget tyder på, at diskussionen om mennesket og monogamien kan fortsætte lidt endnu.