På besøg hos Kuiperbæltets konge

Tirsdag kl. 13.49 kulminerer en enestående mission. Rumsonden New Horizons flyver tæt forbi den iskolde dværgplanet Pluto 4,5 mia. km borte og vil derefter forsyne os med ægte nærbilleder af den fremmedartede verden.

Et billede af Pluto og dens måne Charon, taget af runsomden New Horizons fra  6 millioner kilometers afstand. Fold sammen
Læs mere
Foto: NASA

Da NASA-rumsonden New Horizons blev opsendt 19. januar 2006, var Pluto stadig en planet. Helt på lige fod med Mars, Venus eller Jorden.

Men syv måneder senere skete der noget afgørende. På et ophedet møde i Den Internationale Astronomiske Union vedtog planetforskere, at Pluto skulle nedgraderes til en dværgplanet. Det fjerne himmellegeme var simpelthen for lille og omgivet af for store måner til at kunne leve op til den ægte planetværdighed, mente unionen.

Pluto var naturligvis ligeglad, men i NASA var skuffelsen stor, for der ville alt andet lige være mere prestige forbundet med at sigte mod en planet end en dværgplanet.

I dag, ni et halvt år efter, er skuffelsen erstattet af begejstring. I de seneste dage er det væltet ned med stadigt skarpere optagelser af det iskolde og blege himmellegeme. Langt skarpere end hvilket som helst af de hidtil bedste Pluto-billeder. Tirsdag, kl. 13.49 dansk tid, kulminerer det hele, når New Horizons passerer Pluto i en afstand af sølle 12.500 km.

På den afstand vil sondens kameraer kunne skelne objekter på overfladen, der er mindre end 100 meter store. Men selve passagen vil kun tage et kvarters tid. For rumsondens bremser ikke sin hastighed på cirka 50.000 km/t. og vil derfor fortsætte sin rejse ud mod andre isholdige objekter i det dystre Kuiperbælte seks-syv milliarder kilometer fra vores himmelstrøg.

»Det er en fantastisk bedrift,« fortæller Michael Linden-Vørnle, astrofysiker ved DTU Space.

»Pluto er ikke bare det sidste, men også det fjerneste af de store himmellegemer i solsystemet, der får besøg af os. I modsætning til bl.a. Jorden er objekterne i Kuiperbæltet stort set uforandrede og kan derfor fortælle en masse om solsystemets dannelse. Med Pluto-passagen tager man hul på en enestående form for rumarkæologi,« fortsætter han.

Søer af neon?

Under selve passagen vil New Horizons være overladt helt til sig selv. På grund af den formidable afstand, aktuelt 4,5 mia. km, tager det over fire timer for et radiosignal at rejse hele vejen fra Jorden til Pluto.

Under alle omstændigheder får den halvt ton tunge sonde så travlt med sine computere og systemer, at den ikke må forstyrres af jordiske kommandoer. Kort efter Pluto-passagen vender den sig således en smule for at rette kameraer og instrumenter mod et andet og næsten lige så interessant objekt deroppe: Plutos store måne Charon.

 

De seneste billeder af de to himmellegemer gengiver Charon som en rødlig verden fuld af kløfter og kratere, mens Pluto er væsentligt mere grå med markante mørke områder, som forskere tolker som mulige søer af ædelgassen neon.

Tidligst onsdag vil NASA være i stand til at offentliggøre verdens første ægte nærbilleder af den over 200 minusgrader kolde dværgplanet, der er en smule mindre end Jordens måne. Hvorefter den fortsætter sin rejse ud mod det egentlige Kuiperbælte, hvor den i 2019 ventes at flyve tæt forbi en ca. 50 km stor klippe- og isklump derude.

Men New Horizons er i princippet på en uendelig mission. På grund af sin ekstraordinært høje hastighed ventes den om nogle årtier at blive det fjerneste menneskeskabte objekt overhovedet, og dermed endnu længere borte fra Jorden end NASAs snart 38 år gamle Voyager 1-sonde, der aktuelt er næsten 20 mia. km borte.

Og ombord vil New Horizons bære et evigt minde om manden, der i 1930 opdagede den dengang niende planet i solsystemet, amerikaneren Clyde Tombaugh. En del af hans aske ligger således i en lille beholder. Meget længere kan en astronom næppe nå.