Overvågning uden overblik

Efter at EU-Domstolen har dømt det såkaldte logningsdirektiv for ugyldigt, er den danske regering under pres fra alle sider for at få ændret eller helt fjernet den danske dataindsamling. Ingen har overblik over oplysningernes værdi.

I 2013 blev der gemt 3.500 milliarder oplysninger om danskernes brug af telefoni og internet. Det er over 40 gange mere end oprindeligt forventet. Overvågningen har kostet 200 millioner kroner at etablere og koster årligt 50 millioner kroner. Fold sammen
Læs mere
Foto: STR
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Tilsyneladende har ingen herhjemme overblik over, hvad der sker med de enorme datamængder, som hvert sekund samles ind om danskernes brug af telefoner og internet. Men ifølge de seneste oplysninger er mere end 90 procent af de 3.500 milliarder registreringer, som blev foretaget i 2013, rent spild af tid og penge, fordi de stort set er ubrugelige.

EU-Domstolen, som er EUs højeste juridiske myndighed, dømte tirsdag det såkaldte logningsdirektiv, som bl.a. Danmark bruger som grundlag for den største overvågningsaktion nogensinde, ugyldigt og ophævede det med øjeblikkelig virkning. Det har sat den danske regering under maksimalt pres fra alle sider for at få ændret eller helt fjernet den danske dataindsamling.

I 2013 blev der gemt 3.500 milliarder oplysninger om danskernes brug af telefoni og internet – svarende til 621.975 registreringer om hver eneste dansker fra den spædeste nyfødte til Danmarks ældste indbygger. Det er over 40 gange mere end oprindeligt forventet. Overvågningen har kostet 200 millioner kroner at etablere og koster årligt 50 millioner kroner.

EU-dommen afskaffer eller forbyder ikke logning, men når EU-direktivet er fejet af bordet, kan regeringen ikke henvise til det som basis for den danske logning, som fortsat kan finde sted, men skal overholde de krav, som domstolen indskærpede. Det gør den ikke fuldt ud. Til gengæld går den på andre områder videre, end EU hidtil har krævet.

Uanvendelig internetlogning

»Vi kan ikke udtale os om, hvor meget vi udleverer – det må politiet og Justitsministeriet selv gøre. Men af de redegørelser, som er givet til Folketingets Retsudvalg, er der ingen tvivl om, at almindelige teleoplysninger – altså hvem der ringer til hvem, og hvor folk geografisk befinder sig – har en veldokumenteret værdi efterforskningsmæssigt. Derimod siger politiet selv, at internetlogningen er stort set uanvendelig. Det er ikke ret mange gange, den er efterspurgt, og i bedste fald har man kun kunnet give ét eksempel på fem år, hvor efterretningsværdien er dokumenteret,« siger Jakob Willer, direktør i telebranchens organisation, Teleindustrien i Danmark (TI).

Internetlogningen, hvor der tages stikprøver for hver 500. såkaldte datapakke, som sendes mellem computerne, er netop dér, hvor Danmark er gået videre i sin dataindsamling, end det nu skrottede EU-direktiv krævede.

»Det kalder på særlig opmærksomhed i Danmark. Man bør øjeblikkeligt suspendere internetsessionslogningen, som udgør mere end 90 procent af samtlige registreringer, for dommen fastslår, at det skal være »strengt nødvendigt«, hvis data skal samles ind, og det er det uden for enhver diskussion ikke. Man kan ikke sige, at vi ikke har råbt op om det før, men vi må blot håbe, at EU-Domstolen har større succes med at overbevise politikerne om, at dette er gået for vidt,« tilføjer han.

Masseindsamlingen har stået på, siden daværende justitsminister Lene Espersen (K) satte den i gang 15. september 2007. Justitsminister Karen Hækkerup (S) blev straks efter domsafsigelsen indkaldt i samråd af Enhedslisten.

»Jeg har noteret mig, at EU-Domstolen har erklæret logningsdirektivet for ugyldigt. Justitsministeriet vil nu gennemgå dommen nøje og vurdere, hvilke konsekvenser dommen vil have for de danske logningsregler. Hvis vores undersøgelser viser, at de danske logningsregler på baggrund af dommen må anses for at være i strid med EU-retten, vil vi naturligvis hurtigst muligt tage de nødvendige skridt til at sikre, at reglerne bringes i overensstemmelse med EU-retten,« siger Karen Hækkerup i en skriftlig kommentar til Berlingske.

Hendes ministerium oplyser, at det ikke har nyere oplysninger om brugen af logningen end de tal fra 2012, som Folketingets Retsudvalg modtog for et år siden. Hvor altså langt størstedelen af materialet blev fastslået som værdiløst.

Digitalt idioti

Tidligere operativ chef for Politiets Efterretningstjeneste (PET) Hans Jørgen Bonnichsen kalder omfanget af logningen i Danmark med milliarder af registreringer ude af proportioner og »digitalt idioti« og mener, at mængden af data bør vurderes i forhold til en reel risiko.

»Det giver ikke mening i forhold til at kaste mistanken på så mange mennesker. Omfanget bliver større og større, og det bliver sværere og sværere at finde nålen i høstakken,« siger han og henviser til, at der trods den omfattende logning fortsat er mange muligheder for at undgå den.

Eksempelvis foretages der ikke logning af taletidskort til mobiltelefoner, ligesom internetsessioner på biblioteker heller ikke bliver logget.

»Umiddelbart efter de voldsomme terrorangreb i verden kunne man måske nok forstå det, men fornuften burde nok være trådt ind for lang tid siden,« siger han.

Rigspolitiet ønsker ikke at kommentere EU-dommen og henviser til, at de først skal studere den nærmere, og at det er en dom, der sætter gang i et større politisk arbejde. Forsvarets Efterretningstjeneste oplyser, at logningsdirektivet og den danske logningsbekendtgørelse ikke har relevans for FEs virksomhed.

EUs justitskommissær, svenske Cecilia Malmström, forventer ikke umiddelbart, at EU vil udarbejde et nyt logningsdirektiv i stedet for det, som EU-dommen har erklæret ugyldigt.