Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
Historien om, at amerikanske forskere kunne påvise, at orkaner med pigenavne er mere dødelige end orkaner med drengenavne, gik i starten af juni verden rundt på forskellige medier - og blev også omtalt kort her på Videnskab.dk.
Det sensationelle studie blev publiceret i det anerkendte tidsskrift PNAS, men forskerne bag studiet møder nu modvind af orkanstyrke, fordi deres resultater kun er gældende ved brug af en bestemt metode.
»Det her studie skal minde os om, at forskere skal sikre sig, at deres resultater ikke afhænger af metoden. Hvis dine resultater afhænger af metoden, så er de ikke gode nok. Det her studie er komisk urobust,« siger Frederik Hjorth, der er ph.d.-studerende ved Institut for Statskundskab på Københavns Universitet.
Forskerne bag orkanstudiet har taget udgangspunkt i data fra orkaner i Amerika gennem de seneste seks årtier. De har dog kun påvist effekten for de mest alvorlige orkaner.
Læs også hos Videnskab.dk: Se en video optaget midt i orkanen Isaacs øje
Forskerne brugte en statistisk model til at finde sammenhængen mellem antal dødsfald og navnet på orkanerne. I stedet for at vælge det statistiske standardværktøj 'lineær regression' (OLS), brugte de en såkaldt 'count'-model.
Frederik Hjorth forklarer, at 'count'-modeller er et kendt værktøj, men at det er atypisk at bruge til den slags dataanalyse.
»Forskerne ville gerne se, at der var en sammenhæng mellem kønnet på orkanen og antallet af dødsfald, og den sammenhæng fandt de ikke ved at bruge OLS. Det har andre forskere efterfølgende testet,« siger han og tilføjer, at den data, forskerne har brugt, er en kende misvisende.
Læs også hos Videnskab.dk: Når vejret er skizofrent, er der noget helt galt
»Man begyndte først at give orkanerne drengenavne efter 70'erne. De burde derfor indsnævre deres studie til efter 70'erne, fordi man kun havde orkaner med pigenavne før det. Men hvis man kun forholder sig til tiden efter 1970, så forsvinder deres resultat også,« siger han og påpeger, at de i forvejen kun har brugt data fra 94 orkaner.
Det er ikke kun Frederik Hjorth, der kritiserer analyseværktøjet, som forskerne har anvendt til at analysere deres data.
I et blogindlæg har professor i sociologi Jeremy Freese fra Northwestern University i Amerika listet en række punkter, hvor han mener, at resultaterne ikke helt giver mening.
Læs også hos Videnskab.dk: Bliver man mindre våd, hvis man skynder sig gennem regnen?
»Forfatterne giver som eksempel i deres studie, at hvis en orkan ved navn Eloise dræbte 42 mennesker, ville samme orkan ved navn Charley kun dræbe 15. Med andre ord, hvis det var sandt, ville de fleste dødfald ved alvorlige orkaner med pigenavne kunne være undgået, hvis orkanen havde et drengenavn,« skriver han, og kalder forudsigelserne helt hen i vejret.