Omfattende overvågning bliver nu taget op

Politikerne vil til efteråret se på den massive indsamling af oplysninger om danskernes brug af telefoner og Internet, og det kan bestemt komme på tale at skrue ned på omfanget, som de europæiske datatilsyn tidligere har klaget over - nemlig over 600.000 oplysninger for hver eneste dansker i 2013.

Siden september 2007 er indsamlingen af oplysninger om den enkelte danskers brug af Internet og telefoner eksploderet. Foto: Iris/Scanpix Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Den over seks år gamle, omfattende overvågning af danskernes brug af telefoner og Internet vil nu endelig blive set kritisk efter, og der er politisk villighed til at skrue ned for blusset.

Sådan lyder meldingerne fra et flertal af de politiske partiers teleordførere i forhold til den såkaldte logningsbekendtgørelse, som under daværende justitsminister Lene Espersen (K) blev sat i værk i september 2007 og betyder, at al brug af telefoner og Internet skal registreres og gemmes, så efterretningstjenesterne med kort varsel - og med en dommerkendelse i hånden - kan få adgang til oplysningerne.

Flere end 600.000 registreringer pr. dansker på et år

621.975 registreringer af brugen af mobiltelefonen eller internettet er, hvad der indsamles om hver eneste dansker - fra den spædeste nyfødte til Danmarks ældste indbygger overhovedet - i 2013. Det er over 40 gange større, end hvad man oprindelig planlagde at samle ind.

Nye tal fra telebranchens fællesorganisation, Teleindustrien, viste ifølge Information forleden, at der på et år er sket samlet set 3,5 billioner registreringer af, hvad vi bruger telefonen, mobiltelefonen eller internetforbindelsen til. Indsamlingen sker som led i den antiterrorpakke, som den daværende VK-regering satte i værk i september 2007, og som er så omfattende, at de europæiske datatilsyn har klaget over dens omfang.

Justitsministeriet indrømmede i 2012, at indsamlingen tillige er uden værdi, fordi hverken politiet eller efterretningstjenesterne anvender den i noget videre omfang, selv om den har kostet 200 millioner kroner at etablere og koster hvert år 50 millioner kroner at holde i luften.

R: Imod masseovervågning

»Jeg er indstillet på at kikke på området. Det er ikke en blomst, der groede i vores have. Vi har afventet, om EU kikkede på reglerne, men nu har vi ventet længe nok. Overvågningen er ydermere relativt nem at undgå, og der er ikke ret mange eksempler på, at den er blevet brugt, bortset fra en enkelt sag om et indbrud til 100.000 kroner i en netbank. Og er det fair, at alle skal overvåges, og telebranchen skal betale for det, når politiet selv har sagt, at oplysningerne ikke er brugbare? Jeg har noget imod masseovervågning af ganske almindelige borgere,« slog den radikale tele- og retsordfører, Jeppe Mikkelsen, fast, da teleordførerne onsdag var inviteret til telebranchens årsdag, Tele2014, hos Dansk Industri.

En evaluering af den omfattende logning er nu skemasat til efteråret, efter at den gang på gang er blevet udskudt.

»Ingen havde forestillet sig, hvad dette endte med, og der sker ændringer i stemningsbilledet i befolkningen og samfundet,« sagde den socialdemokratiske teleordfører, Karin Gaardsted, som ser frem til evalueringen.

Også Dansk Folkepartis Dennis Flydtkjær er klar til at skrue ned for blusset.

»Hvis evalueringen viser, at oplysningerne faktisk bliver brugt, er det nemmere at retfærdiggøre, at vi skal beholde logningen. Men hvis der kun er ét tilfælde, er det svært at forsvare at bruge så mange millioner kroner og logge så mange data om danskerne. Hvis det ikke bliver brugt, dur det ikke at fastholde,« slog han fast.

Konservative siger nej

Liberal Alliances teleordfører, Mette Bock, vil også afvente, at der kommer konkrete tal på bordet.

»Lad os se på evalueringen. Der skal være proportionalitet mellem, hvad man samler ind, og hvor ofte det bruges,« sagde hun.

Kun de konservatives Brian Mikkelsen afviser at ændre på logningen - men åbner for muligheden af at lempe den.

»Det er vi ikke indstillet på. Logningen er ment som et sikkerhedsredskab for de danske myndigheder i kampen mod terrorisme og international kriminalitet og for at sikre danskerne. Hver eneste dag er der igangværende trusler mod danske samfundsinteresser. Vi kan dog godt se på, om der samles for mange oplysninger ind, men det er nødvendigt at samle oplysninger ind,« fastslog han.