Oldtidsmennesket var verdenskunstner

En ny datering af 40.000 år gamle hulemalerier i Indonesien viser, at europæere næppe var verdens første sande kunstnere.

En afbildning af et hjortesvin og et tydeligt aftryk af en menneskehånd i en indonesisk hule kan meget vel være det ældste stykke figurative kunst i verdenshistorien. Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Historien om den menneskelige kunsts oprindelse skal skrives om.

En ny datering af smukke vægmalerier i en limstenshule på den indonesiske ø Sulawesi afslører, at oldtidseuropæere ikke nødvendigvis var de første til at fatte malerbøtten og give kreativiteten fuld udfoldelse.

Det ældste af de indonesiske hulemalerier, der bl.a. forestiller en menneskehånd og et hjortesvin, viser sig nemlig at være mindst 39.900 år gammelt – for håndens vedkommende.

Dermed gør dette kunstværk de hidtil ældst kendte figurative hulemalerier rangen stridig på den globale aldersfront. Det drejer sig om de op til ca. 40.800 år gamle hulemalerier i El Castillo-grotten i Spanien.

Hulemalerierne på Sulawesi blev opdaget i 1950erne. Men det har hidtil været vurderingen, at de ikke var meget mere end 10.000 år gamle.Ifølge genetiker og forfatter til flere bøger om menneskets oprindelse Peter K.A. Jensen er det ikke overraskende, at hulemalerier i det østlige Asien er lige så gamle som europæiske.

»Det er jo i princippet de samme mennesker, som dem der kom til Europa, så naturligvis udfoldede de også deres kreativitet i Asien,« siger han.

Han forklarer videre, at når vi først nu får evidens for 40.000 år gamle hulemalerier i Asien, så må det skyldes, at europæiske grotter i langt højere grad er kortlagt og udforsket end asiatiske.

Det er ca. 60.000 år siden, at mennesker begyndte at rykke ud af Østafrika. Via Arabien og det nuværende Mellemøsten skilte de sig groft sagt i to grupper – én, der vandrede mod nord og ind i Europa. Og én, der efter alt at dømme endnu tidligere tog den østlige rute langs de sydasiatiske kyster, og som i løbet af forbløffende få tusind år underlagde sig praktisk taget hele Asien og tilmed Australien.

Forhistorisk skabelonteknik

Dengang lå langt mere havvand bundet i is, end tilfældet er i dag. Af samme årsag var niveauet i verdenshavene betydeligt lavere, hvilket gjorde det muligt at gå mere eller mindre tørskoet ud til en lang række af de nuværende øer i bl.a. Det Indonesiske Øhav, herunder Sulawesi.

De ældste billeder i den indonesiske hule er formentlig tilmed de første kendte eksempler i verden på anvendelse af skabelonteknik. Det drejer sig om omrids af menneskehænder, der må være skabt ved at puste farvepigment om hænder, der har været presset ind mod klippevæggen.

Også det meget smukt malede hjortesvin i Sulawesi-hulen kan med sine formodede 35.400 år på bagen meget vel være det ældste stykke sande figurative kunst i verdenshistorien.

Det ældste kendte tilsvarende maleri i Europa, af et næsehorn, er ca. 35.000 år gammelt og er at finde i en hule i Frankrig.

Ifølge Peter K.A. Jensen er de fleste hulemalerier formentlig blevet lavet for at skabe rammer om de manddomsprøver, der er at finde i alle kulturer.

Billederne er nemlig oftest at finde meget dybt inde i grotterne. Vores oldgamle forfædre har dermed udelukkende kunnet finde vej derind for at male og afholde ceremonier ved at anvende primitive fedtlamper, der har skabt en ganske særlig atmosfære med deres svage, blafrende lys på væggene.

I øvrigt har nye analyser af et indridset symbol på klippevæggen i en hule i Gibraltar sandsynliggjort, at også neandertalere var meget tidligt på færde med kunst – muligvis inspireret af datidens mennesker. Symbolet er ca. 39.000 år gammelt og kan ifølge forskere ikke være skabt af mennesker. Til gengæld er de indridsede streger som kunst betragtet mere primitive, end flertallet af de billeder, som datidens mennesker efterlod på grottevægge – i både Europa og Asien.

Det nye forskningsresultat fra Indonesien er offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Nature.