Nyt studie: Protein i blodet kan afsløre Alzheimers over ti år tidligere

Forandringer i mængden af et protein i blodet kan opdage Alzheimers sygdom, længe før symptomerne indtræder.

(Arkiv) Forskere har tidligere kædet proteinet sammen med hjerneskader hos mus, men nu viser det sig, at mængden af proteinet kan fastslå, hvornår en patient vil opleve symptomer på sin Alzheimers. Fold sammen
Læs mere
Foto: FRED TANNEAU

Mængden af et protein i patienters blod kan både bruges til at kaste lys over, hvor meget skade Alzheimers sygdom har lavet på hjernen – og til at diagnosticere patienter mere end ti år, før symptomerne viser sig. Det viser ny forskning ifølge The Guardian.

Man har endnu ikke fundet en kur, der kan kurere eller stoppe sygdommens udvikling, men forskerne bag studiet mener, at den nye opdagelse kan hjælpe læger med at bedømme, hvornår en patient vil begynde at opleve symptomer.

Forskerne mener ligeledes, at man ved observation af forandringer i proteinet hurtigere kan vurdere effekten af ny Alzheimermedicin.

»Vi ved, at Alzheimers starter i hjernen, et eller to årtier før patienten udviser symptomer,« siger professor Mathias Juncker, medforfatter til studiet, der er udført ved German Center for Neurodegenerative Diseases' afdeling i Tübingen.

»Hvis nogen form for behandling skal have en effekt, skal den iværksættes ti år eller mere, før symptomerne optræder, i hvert fald hvis vi skal få held med at gøre noget ved årsagen til sygdommen,« siger han til Guardian og tilføjer, at forskere med de nye blodprøver vil kunne teste, om medicin virker.

Forskerne bag studiet beskriver i Nature Medicine, at de har studeret proteinet neurofilament i forsøgspersoners blod og rygmarvsvæske.

Proteinet findes inde i neuronerne, der er nogle af hjernens centrale komponenter. Tidligere forskning har indikeret, at store mængder i blod og rygmarvsvæske var tegn på omfattende hjerneskader hos mus.

Der er tidligere blevet forsket i proteinet som markør for Alzheimers, men Mathias Jucker påpeger, at man ikke tidligere har fulgt prædisponerede patienter over en årrække og observeret mængden af neurofilament hos forsøgspersonerne.

Det kan både bruges til forskning, diagnosticering og sygdomsprognoser, lyder det.