Nyt krav om gennemgang af dansk overvågning

I et brev til retsudvalget opfordrer organisationer både fra forbruger- og erhvervssiden til en revision af de danske logningsregler for at sikre, at de ikke strider mod borgernes grundlæggende rettigheder.

18 parter fra både erhvervs- og forbrugersiden har underskrevet et brev til Folketingets Retsudvalg, hvori der opfordres til straks at igangsætte en revision af de danske logningregler. Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Der bør straks igangsættes en revision af de danske logningsregler for at sikre, at reglerne ikke strider mod borgernes grundlæggende rettigheder. Sådan lyder det i et brev til Folketingets retsudvalg.

Brevet er underskrevet af samlet 18 parter, som tæller både erhvervs- og forbrugerorganisationer og fagbevægelsen.

Heri fremgår det, at de opfordrer til »straks at igangsætte en revision af de danske logningsregler for at sikre, at reglerne ikke strider mod borgernes grundlæggende rettigheder«.

Opfordringen kommer efter, at EU-Domstolen 8. april dømte det såkaldte logningsdirektiv ugyldigt. Direktivet har blandt andre Danmark siden september 2007 brugt som grundlag for en omfattende overvågning baseret på logning af danskernes brug af telefoner og internet. 

EU-dommen afskaffer eller forbyder ikke logning, men når EU-direktivet er fejet af bordet, kan regeringen ikke henvise til det som basis for den danske logning, som fortsat kan finde sted, men skal overholde de krav, som domstolen indskærpede. Det gør den ikke fuldt ud. Til gengæld går den på andre områder videre, end EU hidtil har krævet.

»I lyset af EU-dommen og i lyset af de omfattende afsløringer af, hvordan personfølsomme oplysninger og digitale registreringer kan misbruges, er tiden inde til at reducere omfanget af registreringer af danske borgeres digitale adfærd og derved beskytte og respektere danske borgeres ret til privatliv og beskyttelse af personoplysninger. Og med det erfaringsgrundlag der allerede nu foreligger om anvendelsen af logningsdata og EU-dommen, er der anledning til at konkludere, at de danske regler,« lyder det i brevet.

I 2013 blev der gemt 3.500 milliarder oplysninger om danskernes brug af telefoni og internet – svarende til 621.975 registreringer om hver eneste dansker fra den spædeste nyfødte til Danmarks ældste indbygger. Det er over 40 gange mere end oprindeligt forventet. Overvågningen har kostet 200 millioner kroner at etablere og koster årligt 50 millioner kroner.

Den del af logning, der betegnes som internetsessionslogning, handler om, at der tages stikprøver for hver 500. såkaldte datapakke, som sendes mellem computerne, og er netop dér, hvor Danmark er gået videre i sin dataindsamling, end det nu skrottede EU-direktiv krævede. I en redegørelse for 2012 til Folketingets Retsudvalg fremgik det dog, at store dele af logningen stort set var ubrugelig, fordi politiet altovervejende ikke har kunnet gøre brug af de indsamlede data. 

Blandt afsendere af brevet findes både repræsentanter fra erhvervs- og forbrugersiden. Herfra lyder det, at det er tid til, at Danmark reagerer på EU-Domstolens afgørelse og foretager en revision af logningsreglerne.

»Det er tid til at reagere på dommen i Danmark, hvor vi har mere vidtgående logning, end der er blevet krævet af EU. At det nu understøtte af, at der foreligger en EU-dom, betyder, at det ikke kan gå hurtigt nok,« lyder det fra vicedirektør Vagn Jelsø i forbrugerinteresseorganisationen Forbrugerrådet Tænk.

Vagn Jelsø henviser netop til, at tidligere redegørelser om logning i Danmark har vist, store mængder af de data, der indsamles, har været uanvendelig - og mener, at den danske logning har været uproportional i forhold til det formål, den har skullet opfylde i forhold til efterforskning af terrorisme og kriminalitet.

Hos brancheorganisationen DI henviser chefkonsulent Christian Hannibal ligeledes til, at den danske logning er gået længere, end der blev krævet af EU med logningsdirektivet i sin tid.

»Nu har Folketinget en anledning til at foretage en revision af reglerne. De er blevet skudt til hjørne i meget lang tid, og vi mener, at der bør blive foretaget en tilbundsgående gennemgang af reglerne nu,« siger Christian Hannibal, der fremhæver, at hele 18 parter fra både erhvervs-, forbruger- og fagforbundssiden bakker op om kravet om en revision af de danske logningregler.

Brevet er underskrevet af repræsentanter fra DI, Forbrugerrådet Tænk, Amnesty International, Aalborg Universitet, Bitbureauet, Campingrådet, Cepos, Dansk Energi, Dansk Erhverv, Dansk-IT, Dansk Metal, HK Samdata, Horesta, IT-Branchen, IT-politisk forening, Prosa, Rådet for Digital Sikkerhed og Teleindustrien.

Og opfordringen kommer umiddelbart før et samrådet 2. juni, som Enhedslistens retsordfører Pernille Skipper har indkaldt justitsminister Karen Hækkerup til.

Hos formand for Folketingets Retsudvalg Karina Lorentzen Dehnhardt (SF) lyder det, at opfordringen fra de 18 parter gør indtryk, og at det ligger i tråd med SFs tidligere opfordringer om at afskaffe den såkaldte sessionslogning og nedsætte den periode, som data fra telelogning blev opbevaret i.

Netop SF har efter EU-Domstolens afgørelse også fremstillet et forslag, der tidligere er omtalt i Berlingske om at nedsætte en såkaldt overvågningskommission, som ved brug af både danske og internationale eksperter skal kulegrave omfanget og karakteren af masseovervågningen af danskerne.

SFs formand for retsudvalget Karina Lorentzen Dehnhardt henviser da også til, at der både i retsudvalget og kulturudvalget diskuteres overvågning - bl.a. i forbindelse med Se og Hør og Nets-sagen om læk af kreditkortinformationer.

»Der er mange forgreninger i den her debat. Noget handler om lovgivning, noget handler om tilsyn, og om at vi skal sikre, beskyttelsen af data er stærk nok. Jeg synes, man skal få kortlagt hele området, hvor logning er en del af et stort sags kompleks, som handler om overvågning og registreret af personfølsomme data i forskellige sammenhænge,« siger Karina Lorentzen Dehnhardt.

Efter EU-Domstolens afgørelse lød det fra justitsminister Karen Hækkerup (S), at ministeriet nu ville gennemgå dommen nøje og vurdere, hvilke konsekvenser den skal have for de danske logningsregler.

»Jeg har noteret mig, at EU-Domstolen har erklæret logningsdirektivet for ugyldigt. Justitsministeriet vil nu gennemgå dommen nøje og vurdere, hvilke konsekvenser dommen vil have for de danske logningsregler. Hvis vores undersøgelser viser, at de danske logningsregler på baggrund af dommen må anses for at være i strid med EU-retten, vil vi naturligvis hurtigst muligt tage de nødvendige skridt til at sikre, at reglerne bringes i overensstemmelse med EU-retten,« lød efter EU-Domstolens afgørelse i en skriftlig kommentar fra Karen Hækkerup.

Det er 2. juni, justitsministeren er indkaldt til samråd, hvor hun er blevet bedt om at redegøre for, hvad den danske regering agter at foretage sig som reaktion på dommen - og om at suspendere den telelogning, der finder sted, indtil lovgivningen er ændret.