Nyt iPhone-system gør folk mere mismodige

Balladen om Apples fejlbehæftede kort og andre ændringer, har fået iPhone-ejernes tilfredshed til at falde. De giver dog stadig topkarakter til deres mobil.

Hov, hvor blev Göteborg af ? Og hvorfor er jeg i Varde, når jeg skulle have været i Vangede? iPhone-ejerne er blevet mindre tilfredse med Apple på grund af de fejlagtige Apple-kort Fold sammen
Læs mere
Foto: MAX ROSSI
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Selv om Apple mandag stolt kunne fortælle, at hele 15 procent af iPhone-brugerne allerede havde opdateret deres mobiler til den seneste version af iPhone-systemet iOS, er der nu dukket en håndfuld malurt op i Apples bæger.

En af netop frigivet rundspørge blandt over 15.000 iPhone-ejere viser nemlig et dyk i tilfredshedsbarometeret blandt dem, der har opdateret deres mobiler. Det er ganske usædvanligt - for normalt stiger iPhone-ejernes tilfredshed med deres mobil, når de får nye funktioner at lege med. Men ifølge Techcrunch, der har fået fat i de nye tilfredshedstal, er iPhone-brugerne, der bruger iOS6, mere utilfredse end dem, der ikke har opdateret telefonen endnu.

iOS6 har fået en hård fødsel, fordi det kort efter lanceringen viste sig, at Apple havde sjusket med den nye kort-app, der ellers var systemets store slagnummer. Apple Maps erstatter den gammelkendte, men meget skrabede Google Maps-app, og skulle have givet iPhone-ejerne en hel bunke nye funktioner, blandt andet 3D-bykort og stemmestyret navigation.

Gik sport i fejl

Apples kort var dog så fejlbehæftede, at de for mange mennesker er helt ubrugelige, og det blev hurtigt en viral sport at finde sjove fejl og bommerter fra Apples side og offentliggøre dem på Facebook, Twitter eller andre af nettets mange debatfora. Blandt de mange fejl kan nævnes, at Sveriges næststørste by, Göteborg, er helt slettet fra landkortet.

Kort-miseren er dog ikke den eneste - der rapporteres også om fejl i Siri, en sær fejl der består i, at iOS6-opgraderede iPhones ikke kan logge på visse trådløse net, nogle kan ikke synkronisere deres indhold længere, og enkelte brugere har fået sære fejl, når de forsøger at bruge den nye Passbook-funktion. Opdateringen er stadig ny, og det er derfor uvist hvor mange af disse fejl, der kan tilskrives fejl i softwaren, og hvor mange, der kan tilskrives fejl hos brugeren selv.

Meningsmålingen er dugfrisk og foretaget af analysefirmaet On Device, der også lavede en tilsvarende analyse sidste gang Apple opdaterede systemet. Da Apple opdaterede fra iOS 4 til iOS 5, sprang brugernes tilfredshed fra 6,93 point til 7,75 point på en tilfredshedsskala fra 1-10. Efter opdateringen til iOS 6 er brugernes tilfredshed faldet til 7,65 point.

Berlingskes tech-redaktion er nu på Facebook. Følg os her