Nyt fund bekræfter en Darwin-spekulation

For 150 år siden gjorde en dansk forsker en mystisk opdagelse, som fik Charles Darwin til at spekulere over, om der mon var tale om et ’missing link’ i evolutionen. Nu har forskere konstateret, at Darwin havde ret.

Rurer på en sten Fold sammen
Læs mere

I 1851 skriver Charles Darwin om noget, han finder pudsigt: Zoologiprofessor Japetus Steenstrup ved Københavns Universitet har i et brev til Darwin fortalt evolutionens 'opdager' om en rur i de nordlige farvande ved Norge.

Darwin noterer selv, at denne mystiske skabning kan være et ægte 'missing link' – en organisme fastfrosset i det evolutionære spring fra at være et filtrerende dyr til at blive en parasit. Det skriver det norske nyhedsmedie forskning.no ifølge Videnskab.dk.

Var Darwin i 2014 taget med forskerne fra Universitetet i Bergen til Sognefjorden, ville han få bekræftet netop det, han havde på fornemmelsen. Læs hvorfor i artiklen hos Videnskab.dk: Ubehagelig bekræftelse af Darwins evolutionsteori

Ruren, der lever på ryggen af den lille haj sorthaj – mellem 100 og 1.000 meter nede på Sognefjordens dyb – har hidtil ikke haft et norsk navn. På latin hedder den Anelasma squalicola.

Den stilk, som en rur ellers bruger til at holde sig fast på sten i vandet, har A. squaliclaboret ned i kødet på det stakkels dyr. I de fleste tilfælde sidder A. squalicola foran den første af de to rygfinner på den omtrent 60 centimeter lange haj.

Læs også hos Videnskab.dk: Bliver vi tiltrukket af et godt immunforsvar?

»Foreløbig kalder vi rurerne for 'parasitiske haj-langhalse', men vi synes, at navnet er lidt uelegant,« siger Henrik Glenner. Han er professor i marin zoologi ved UiB og kommer fra Danmark ligesom Japetus Steenstrup.

Henrik Glenner synes selv, at den bekræftelse som han og kollegaerne nu får på, at Darwins evolutionsteori stemmer i praksis, er yderst ubehagelig.

Ruren på stenene i vandkanten har seks par filtrerende ben, som den bruger til at børste plankton, der kommer sejlende forbi i vandet, til sig.

Læs også hos Videnskab.dk: Sex-dufte jager influenza på flugt

Hos parasitisk haj-langhals findes disse ben stadig, men ruren har derudover omdannet stilken, som den hænger fast på hajen med, til en kombination af anker og sugeenhed til at få næring inde fra hajen.

»Dermed har parasitisk haj-langhals passeret det afgørende evolutionære punkt. Den har forladt den konventionelle metode for næringsoptag gennem filtrering af vand, og i stedet har den indledt en parasitisk livsstil,« siger Henrik Glenner.

Den er blevet til en parasit.

Læs også hos Videnskab.dk: Er Darwin fit nok til at overleve?

På det ydre har organismen på hajens ryg beholdt meget af sin udseendemæssige lighed med slægtningene fra fjordstenene. Men den bor ikke længere i en skal.

Forskerne ved Universitetet i Bergen er ikke de allerførste, der undersøger parasitisk haj-langhals. Men eftersom organismen er blevet anset for at være så sjælden, har den ikke fanget megen interesse efter Steestrup og Darwin.

Nu har forskerne fra UiB kunnet konstatere, at der i en begrænset del af den dybe Sognefjord findes A. Squalicola i stort antal på ryggen af hajer

Læs resten af artiklen hos Videnskab.dk: Ubehagelig bekræftelse af Darwins evolutionsteori