Nye regler sikrer bedre lægestuderende

Syddansk Universitet har succes med en særlig optagelsesprocedure; flere gennemfører uddannelsen, og der kommer flere mænd ind. Regeringen er på vej med nye optagelsesregler, hvor gymnasiekarakterer spiller en mindre rolle.

Foto: Scanpix Fold sammen
Læs mere

De studerende er yderst motiverede, langt flere af dem gennemfører uddannelsen, og så kommer der også en del flere mænd ind på lægeuddannelsen end på de andre universiteter i Danmark.

Det er erfaringerne fra lægestudiet på Syddansk Universitet i Odense, som kører med en helt særlig såkaldt kvote 2-optagelsesprocedure. For ca. halvdelen af de studerende er det således ikke karaktergennemsnittet fra gymnasiet, der alene er afgørende for, om de kommer ind på det eftertragtede studium. De skal »kun« have godt otte i gennemsnit for at komme til en optagelsesprøve, hvor en skriftlig opgave samt et interview med lærere og studerende er med til at afgøre, om de har den fornødne motivation og viden til at blive optaget på studiet.

»Vores model er klart konkurrencedygtig i forhold til at optage efter den normale kvote 1, hvor det kun er karaktergennemsnittet, der tæller. Det kunne bestemt være vejen frem, hvis man ønsker at ændre det noget fastlåste optag på medicinstudiet herhjemme,« siger rektor på Syddansk Universitet Jens Oddershede.

Ønskes: Flere mænd
Modellen fra Odense er inspirationen til et nyt, kontroversielt forslag fra de Radikale, som foreslår generelt at øge andelen af kvote 2-studerende på lægestudiet herhjemme, hvor knap 70 pct. af de studerende i dag er kvinder. Det erklærede formål er at få flere mænd ind på studiet for at sikre, at der bliver flere læger til de mere »machoagtige« specialer som f.eks. kirurgi, som kvinderne fravælger til fordel for en karriere som f.eks. børnelæge eller praktiserende læge.

Forslaget om øget kvote 2-optag, der blev præsenteret i Berlingske Tidende i går, har fra flere sider fået en positiv modtagelse. Men der har også været betydelig skepsis over for begrundelsen.

»Jeg er positiv over for at se på et øget optag via kvote 2 for at få motiverede og erfarne studerende, men jeg vil ikke kunne acceptere det, hvis det udvikler sig til en slags kønskvotering,« siger formand for Folketingets sundhedsudvalg, Birthe Skaa- rup (DF).

På Københavns Universitet er studiechef Jakob Lange bange for, at det kan ende i kønskvotering. Ifølge Ritzau kan han dog godt se det fornuftige i at lave et adgangsbegrænsende system, »der ikke ensidigt lægger vægt på at optage dem med de allerhøjeste karakter, men også lader andre parametre indgå«.

Meget tyder også på, at regeringen er på vej væk fra den holdning, at det alene skal være karaktergennemsnittet i gymnasiet, der afgør, om man kommer ind på bestemte videregående uddannelser. Som en udløber af debatten om de mange svenske studerende på det danske lægestudium er der nedsat et udvalg, som skal finde på nye optagelsesregler til uddannelser med høj adgangskvotient.

I et notat fra Videnskabsministeriet, som Berlingske Tidende har fået adgang til, hedder det direkte, at »på videregående uddannelser med høj adgangskvotient bør eksamensgennemsnittet derfor principielt opgives som det altafgørende kriterium«.