Nye iPads ventes om to uger

Efter teknologiselskabet Apples lancering af to nye iPhone-telefoner i september er turen nu kommet til at præsentere nye iPads. Ifølge flere teknologimedier er Apple klar med ny produktlancering 22. oktober.

Nu forlyder det, at der er nye Ipads på vej. Ifølge flere teknologimedier planlægger teknologiselskabet Apple endnu en efterårslancering 22. oktober. Arkivfoto: Justin Sullivan / Getty Images / Scanpix Fold sammen
Læs mere
Foto: JUSTIN SULLIVAN
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Så er det blevet iPad'ens tur.

Efter den vanlige hype op til teknologigiganten Apples lanceringer af nye produkter, der senest var centreret omkring præsentationen af to nye iPhones 10. september, forlyder det nu i flere internationale teknologimedier, at Apple nu er klar med endnu en efterårspræsentation 22. oktober.

Her forventes det, at der vil blive lanceret nye iPads sammen med præsentationen af en ny Mac Pro og en opdatering version af styresystemet OS X Mavericks.

Det er dermed femte version af iPad'en, der ifølge teknologimediet All Things Digital forventes at komme i et tyndere og lettere design i stil med den nuværende iPad mini og med et forbedre kamera. Samtidig forventes Apple at præsentere en ny version af iPad Mini.

Det har ifølge All Things Digital rygtedes, at de nye iPads vil blive lanceret med den meget omtalte lås med en fingeraftryksscanner, som kom med den nye iPhone 5S i september, men det er fortsat uvist.

Netop fingeraftrykslåsen er en af de detaljer vedrørende de seneste lanceringer fra Apple, der har været udsat for kritik på grund af, at det kort tid efter lanceringen lykkedes en tysk hackergruppe at bryde låsen.

Ud over de forventede nye versioner af iPad og iPad mini lyder forventninger på, at Apple vil være klar med en lanceringsdato og en pris for computeren Mac Pro og styresystemet OS X Mavericks, der blev vist frem på en konference for Apple-udviklere i juni, ligesom det ifølge teknologimediet CNET eventuelt kan ventes, at opdateringer til eksempelvis den stationære computer Mac Mini eller den bærbare computer MacBook Pro er i spil.

Der er imidlertid fortsat tale om forlydender, som Apple selv ikke har kommenteret, ligesom selskabet over for All Things Digital har afvist at oplyse, hvor begivenheden vil finde sted.

I september havde Apple for første gang to iPhones med til præsentationen i form af en iPhone 5S udviklet med en plastikagtig bagside og i flere farver samt en lidt dyrere iPhone 5S blandt andet i farven guld.

Sammen med de to nye smartphonetelefoner kom Apple samtidig med en opdatering til det mobile styresystem IOS 7, der ligesom fingeraftrykslåsen på iPhone 5S har været genstand for flere beretninger om sårbarheder i styresystemet, der da også er blevet opdateret to gange siden lanceringen.

De nye iPhone-telefoner fra Apple kom i handlen i flere lande 20. september, og ifølge af den første weekend blev der solgt ni millioner af slagsen, hvilket er ny rekord for Apple - og »den bedste iPhone-lancering til dato«, som Apples topchef Tim Cook beskrev den efter de første tre dage i handlen.

Priserne på de to telefoner begynder i USA ved henholdsvis 99 dollar for iPhone 5C og 199 dollar for iPhone 5S, men her har to af de store amerikanske kæder efter to uger i handlen allerede nedsat priserne kraftigt på den »billigere variant« iPhone 5C. 

Først skar Best Buy kæden på en iPhone 5C med et toårsabonnement ned fra Apples egen pris på 99 dollars til 50 dollars. Efterfølgende fulgte USAs største varehuskæde, Wal-Mart, i hælene med prisen 45 dollars op til jul, hvor Best Buys tilbud kun gjaldt i nogle få dage.