Ny trussel mod klimaet: Varmen vælter ud af køleskabene

Det lykkedes os at lukke hullet i ozonlaget. Men nu skaber vores køle- og klimaanlæg et lige så omfattende problem for hele kloden.

Udendørs køleskabe i Vietnam. Fold sammen
Læs mere
Foto: HOANG DINH NAM

I særligt varme storbyer, New Delhi eksempelvis, kan luftnedkølingsanlæg lægge beslag på op mod halvdelen af den samlede elproduktion.

I hele Indien har man ifølge tidsskriftet The Economist oplevet noget nær en fordobling af fastfood-restauranter på bare fire år, hvilket indebærer, at mængden af store køle- og fryseskabe til is og ferske madvarer er steget dramatisk.

Samtidig stiger salget af luftnedkølingsanlæg i Indien og talrige andre udviklingslande, herunder Indonesien og Brasilien, med 10-15 procent årligt.
Det vidner om økonomisk vækst, men er også voldsomt problematisk af to årsager.

Den ene er den indlysende, at strømmen i de fleste udviklingslande overvejende produceres af kulkraftværker med stigende udledninger af drivhusgassen CO2.

Læs: Aircondition har vendt op og ned på USA

Den anden årsag er mere kompleks, men om muligt endnu mere bekymringsvækkende, og den er en direkte konsekvens af den mest succesrige globale miljøaftale, der nogensinde er indgået.

Det var Montrealaftalen, der blev vedtaget i FN-regi i 1987, og som gradvist og på globalt plan udfasede anvendelsen af de CFC-gasser, der dengang blev brugt til nedkøling i bl.a. køleskabe og airconditionanlæg.

Få år forinden havde forskere opdaget en skæbnesvanger konsekvens af CFC-gasser. De nedbryder stratosfærens ozonlag, der beskytter livet på Jorden mod Solens skadelige ultraviolette stråler.

Læs: Ozonhullet er lukket!

Montrealaftalen virkede over al forventning. I dag er der klare tegn på, at ozonlaget er i bedring, og at ozonhullet over Antarktis er ved at lukke.

Den havde imidlertid også en utilsigtet bivirkning, for industriens ikke-ozonnedbrydende alternativ til CFC-gasserne blev såkaldte HFC-gasser. Siden er udledningen af HFC-gasser steget voldsomt, ikke mindst jævnfør de indledende bemærkninger her i artiklen.

Problemet er, at HFC er en uhyggelig kraftig drivhusgas - pr. enhed omkring tusind gange kraftigere end CO2, der til gengæld har et meget længere liv.

På den baggrund har forskere beregnet, at hvis udledningen af HFC-gasser stiger uhindret i de kommende år, kan alene disse gasser blive ansvarlig for en global temperaturstigning på en halv grad, når vi skriver år 2100.

Læs: Frygtindgydende temperaturstigning vil ændre dit liv

Af samme årsag er det altafgørende at få sat en stopper for brugen af den ekstremt potente drivhusgas til nedkøling.

En halv grad er alt andet end en bagatel i en situation, hvor den globale temperaturstigning siden industrialderens start allerede har passeret én grad, og hvor klodens lande har lovet at holde sig under to grader. For bagved lurer det endnu større bidrag til temperaturstigningerne fra drivhusgasserne CO2 og metan, som vi i forvejen har nok at gøre med at reducere udledningerne af.

Heldigvis gøres der i disse dage et ihærdigt, men måske ikke tilstrækkeligt ambitiøs forsøg på at udfase HFC-gasserne til fordel for ikke-klimaopvarmende alternativer.

Det sker på et FN-møde i Rwanda i Afrika, hvor EU og USA taler for at, HFC-udledningerne bør toppe i 2021, mens Indien argumenterer for 2031.

Imens stiger den globale middeltemperatur langsomt, men sikkert - hvilket vil blot gøre behovet for luftnedkøling endnu større i årtierne fremover.