Ny teori om Darwins død

Charles Darwin led af et utal af sygdomme, som til sidst slog ham ihjel. Men først nu stilles en præcis diagnose.

Kunstneren John Colliers portræt af Charles Darwin fra 1883. Fold sammen
Læs mere
Foto: Stringer/Uk

Det er blevet en mode at grave gamle lig af berømte mennesker op for at fastslå, hvorfor de døde. Tænk blot på vor egen Tycho Brahe, hvis lig blev underkastet undersøgelser.

En række andre verdenskendte historiske figurer, som døde mystisk eller uforklarligt, har fået endevendt deres data for at fastslå, hvorfor de pludselig gik bort som f.eks. Christopher Columbus,  Florence Nightingale, Alexander den Store og andre.

Nu er turen nået til Charles Darwin, som var den naturvidenskabsmand, der skabte teorien om, at arternes udviklingshistorie var styret af den stærkestes overlevelsesevne. Nu var Charles Darwin ikke af den stærke fysiske type. Charles, der var født i 1809, led af et utal af sygdomme allerede da han var en ganske ung mand. Han kastede ofte op og havde kroniske mavesmerter. Senere i livet udviklede han et væld af sygdomme, der gav ham konstante smerter.

Da han var 73, blev han svagere og hans hukommelse svigtede ham. Han kom til at lide af svimmelhed og i løbet af 3 måneder blev han så svag, at han døde af et hjerteanfald under en kravletur over nogle klipper. Ifølge sine børn hviskede han til hustru Emma, som sine sidste ord: "Jeg er ikke det mindste bange for døden. Husk hvilken god kone, du har været for mig. Fortæl alle mine børn, at de har været gode ved mig."

Mens han levede gik Darwin såmænd til adskillige læger, men det lykkedes dem ikke at fastslå hans sygdomme. Den medicin de udskrev til ham strakte sig fra citroner over arsenik og stryknin. Ingen af dem syntes, ifølge moderne videnskab, at have haft en helbredende virkning.

Selvfølgelig måtte turen komme til Charles Darwin og i sidste uge blev hans død heftigt debatteret på en konference Historical Clinicopathological Conference der afholdes på University of Maryland School of Medicine. Konferencen har gjort det til et fast tema at analysere mystiske dødsfald blandt kendte historiske personer og har tidligere set nøjere på Alexander den Store, Christopher Columbus, Edgar Allan Poe, Beethoven, Simon Bolivar, den romerske kejser Claudius og andre.

I år var det altså Darwin, der stod for tur og prof. Sidney Cohen, der er leder af Jefferson Medical College i USA, kastede sig over Darwins sygdomshistorie på konferencen, dog uden at præsentere noget opgravet lig.. Cohen mener, at Darwin led af en parasit, der giver sig udslag i netop de symptomer, som Darwin led af. Sygdommen kaldes Chagas sygdom og Darwin fik sandsynligvis parasitten, da han rejste med skibet HMS Beagle for at observere dyr bl.a. på fjerne øgrupper. Hvis man ikke behandler Chagas så kan man udvikle hjerteproblemer, som netop var det, Darwin døde af.

Darwin led desuden af kraftige opkast og maveproblemer. Cohen mente, at Darwin foruden Chagas-parasitten muligvis har haft et angreb af Helicobacter pylori, som er en bakterie, der angriber maven og kan give mavekræft.

Cohen siger, at Darwin led af et antal sygdomme og at han ikke var et stærkt kort at stikke ud til en livsforsikring. Ingen af Darwins samtidige kendte disse sygdomme, siger Cohen, så de havde ikke en ærlig chance for at vide, hvad han egentlig led af.

Charles Darwin døde 19. april 1882.