Ny teknik kan lime hjerter på sekunder

Det kan være nærved umuligt at lukke en blødning i hjertet, da trykket her er meget højt. En helt ny type lim kan lime så hurtigt, at problemet måske snart er fortid.

Arkivfoto: Liselotte Sabroe Fold sammen
Læs mere
Foto: Liselotte Sabroe
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

En vejsidebombe blæser et stålfragment ind i hjertet på en soldat. Gruppens sygehjælper har ingen chance for at stoppe blødningen, og soldatens liv ebber langsomt ud for hvert hjerteslag.

Det scenarium vil en ny type kirurgisk lim kunne gøre op med. I nødsituationer på slagmarken eller operationsbordet er der ofte brug for at stoppe svære blødninger i en ruf. Men særligt i hjerteområdet, hvor trykket i blodbanerne og venerne er højest, kan det være særdeles svært. Det er lige nøjagtig her, den splinternye lim kan bruges.

Se en video om den nye opfindelse hos Videnskab.dk.

Limen kaldes Hydrophobic Light-ActivatedAdhesive (HLAA) og er i første omgang blevet testet på svinehjerter, som ligner menneskers i høj grad.

Hjertelimen fusionerer med vævet

Selvom HLAA stadig kræver yderligere tests på mennesker, før den kan sættes i produktion, er den godt nyt for folk med knuste hjerter. Limen er nemlig i modsætning til andre produkter på markedet fuldstændig giftfri og størkner på blot få sekunder.

Det, der gør HLAA så effektiv til at stoppe kraftige blødninger, er, at limen fusionerer med vævet i hjertet, så den nærmest er ubrydelig.

Læs også hos Videnskab.dk: Hvorfor limer lim?

HLAA er en polymer - en særlig type plast - i et blødt og elastisk materiale, som er både vand- og blodafvisende. Det særlige ved denne polymer er, at den hærder og låser sig fast, når den bliver belyst et øjeblik.

Limen kan både lappe en revne i blodbane ved at påføre den direkte, men den kan også lappe større brister sammen ved hjælp af plastre.

De amerikanske forskeres præsentation af HLAA er netop udgivet i Science TranslationalMedicine.

Læs også hos Videnskab.dk: Forskere udvikler fremtidens ’menneskelim’