Ny medicin mod migræne på vej

Dansk forskning i Glostrup baner vejen for ny medicin mod migræne, der forpester livet for op mod en halv milliard mennesker. Danske frivillige har lagt hoveder til pinefulde forsøg.

Foto: Sisse Stroyer

Årtiers arbejde med blandt andet at udløse svær hovedpine hos forsøgspersoner er måske på vej til at bære frugt ved Hovedpinecenteret på Glostrup Hospital.

»Der er en helt ny klasse af migrænemedicin på vej, for en stor del baseret på dansk forskning,« siger Jes Olesen, der er forskningens grå eminence, hvad angår smerter i de små grå.

Migræne anslås at påvirke en halv million danskere. Mange kan hjælpes med medicin, men en stor restgruppe tåler den ikke, eller den har ikke effekt på dem.

»Vi håber på at kunne hjælpe nogen af dem, vi i dag ikke har et tilbud til,« siger professor i neurologi ved Københavns Universitet, Jes Olesen, som stod bag oprettelsen af Hovedpinecenteret, der både behandler patienter samt forsker i årsager og behandling til hovedpine.

En god gang hovedpine

En del af migræneforskningen hviler på en systematisk undersøgelse af signalstoffer, som menes at udløse smerteoplevelsen, når blodkarrene omkring hjernen udvider sig og giver migræne.

Det foregår ganske enkelt ved at sprøjte signalstoffet ind i raske frivillige forsøgspersoner. Hvis det lykkes at give dem en voldsom hovedpine, går forskerne i gang med at finde kemiske stoffer, der kan blokere signalet.

»Vi har aldrig problemer med at finde frivillige. Vi står jo klar til behandle dem med det samme,« siger Jes Olesen.

Man ved fra den type forsøg, at signalstoffet CGRP udløser en voldsom migræne i forsøgspersoner, og man er nu meget langt fremme med en ny medicin, telcagepant, der blokerer for CGRP-virkningen i hjernen.

»Telcagepant har den store fordel, at det ikke trækker karrene sammen som de nuværende midler, som ikke må bruges til folk med risiko for hjertekarsygdomme«, siger Jes Olesen.

Mange lappeløsninger

På Hovedpinecenteret forsker man også i årsagerne til migræne, og det bydes velkommen af en af patientforeningerne på området.

»Der er mange lappeløsninger til os, men jeg så gerne, at man forsøgte at finde ud af, hvad der er galt med os,« siger Anne Bülow-Olsen, formand for Migrænikerforbundet, som har 700 medlemmer.

På trods af ønsket om at finde ondets rod foretrækker mange migrænikere dog en medicin, som kurerer de akutte anfald i stedet for at forebygge dem.

»Vi vil helst have noget, så vi hurtigt kan komme på benene igen, når vi har et anfald. Der er mange bivirkninger ved den forebyggende medicin, og vi ønsker kun at tage piller, når vi har brug for det,« siger migrænikerformanden.

Tidligere forsøg på Hovedpinecentret har kortlagt mekanismerne bag aurafænomenet, som hos et mindretal af migrænikere giver varsel om selve anfaldet. En ny medicin, Tonabersat, har vist sig effektiv til forebyggelse af auramigræne. Men det er tvivlsomt, om den kommer på markedet.

»Det er uhyre lovende. Jeg tror, at vi står med fremtidens migrænemedicin, men det er dyrt at udvikle medicin til en promille af befolkningen,« siger Jes Olesen, der selv er en af de meget få danskere, der aldrig har hovedpine.

»Ellers kunne jeg ikke holde ud at arbejde så meget med det«.