Ny forskning gør os bedre rustet mod fugleinfluenza

En ny, farlig influenzatype dukkede op i foråret. Nu har forskere identificeret mutationer, der letter spredningen til mennesker, og den nye viden kan blandt andet give bedre vacciner.

Foto: SAM YEH

Siden februar har et ny version af den velkendte fugleinfluenza ved navn H7N9 dræbt 37 personer i Kina. Ingen er dog omkommet siden starten af maj, og virussen ser ud til at være på retræte.

I Danmark oplevede vi det foreløbige højdepunkt, da en besætning jyske gråænder i sidste uge blev smittet med forstadiet til fugleinfluinzaen, H7.

Selvom fugleinfluenza kun sjældent smitter mennesker, kan den over tid tilpasse sig til det og endda begynde at smitte mennesker imellem. Men i virkeligheden er det begrænset, hvad vi ved om fugleinfluenza og dens evne til at sprede sig til mennesker.

Den nye forskning, som er blevet publiceret i det anerkendte tidsskrift Cell, har kastet lys over, hvordan muteret fugleinfluenza binder sig til menneskets luftvejssystem, og det har to store fordele. For det første kan man lettere vide, hvad man skal holde øje med i nye influenzatyper, og for det andet kan man bedre udvikle effektive vacciner, fortæller professor ved Københavns Universitet Allan Randrup Thomsen, som forsker i virologi.

"Det kunne være interessant at lave vacciner med antistoffer, der specifikt angriber de her områder, fordi de ser ud til at have en kritisk betydning," siger han.

Ufarligt forsøg

Forsøg med fugleinfluenza har skabt store kontroverser på det seneste. For mens naturen endnu ikke har skabt en fugleinfluenza, der kan overføres fra menneske til menneske, har forskere for nylig opnået netop det ved at krydse virussen med normal influenza.

Argumentet var, at det er vigtigt at have kendskab til noget, som potentielt kan blive en pandemi. Flere modsatte sig dog offentliggørelsen, fordi supervirussen kunne udgøre et biologisk våben, hvis det faldt i hænderne på de forkerte.

Der er dog ikke noget kontroversielt ved dette forsøg, understreger Allan Randrup Thomsen. Det har givet en baggrundsviden, som er god at have i folkesundhedens interesse, men som ikke har nogen værdi for terrorister.

"Personligt mener jeg ikke, der er nogen som helst risiko ved at offentliggøre de her data. Til gengæld er det absolut højrelevant information for samfundet, at vi har en dybere forståelse af, hvordan de her virus opfører sig," siger han.