Nu skal vi være private, mens vi er »på«

Den digitale tidsalder har budt på flere bølger, der både har lært internetfolket at være »på« og blive mere private. For tiden har det private afløst kampen om at vise sig selv, men der sættes allerede strøm til næste bølge, hvor de to tendenser skal kombineres.

Efter år med deling i fokus – først af selve informationen og siden os selv, er det mere private og måske endda anonyme udviklet sig til en af de bølger, der trækker på internettet for tiden. Men der sættes allerede strøm til næste bølge, hvor de to tendenser skal kombineres. Fold sammen
Læs mere

Der var dengang, det hele handlede om »dig«. At vise dit liv, din verden, og alt hvad du kunne udstyre dit digitale jeg med af velvalgte data og forbindelser. Før det, var det tilgængeligheden til viden, der satte strøm til internetbølgerne. Her blev deling af information og bidrag til dialogen et hit. Og i dag er det »privat«, der langt mere oppe i tiden end det at være »på«.

Efter år med deling i fokus – først af selve informationen og siden os selv, er det mere private og måske endda anonyme udviklet sig til en af de bølger, der trækker på internettet for tiden.

Det er populært at efterspørge mere privatliv på nettet. Der søges mod tjenester, som slår på at kunne levere det. Og der bliver både talt, demonstreret for og forhandlet om mere fokus på retten til at værne om det.

Dermed giver den digitale »mode« lige nu nyt liv til flere af de elementer, der drev en stor del af onlinekommunikationen, før det blev helt almindeligt at dele sig selv, og hvad dertil hører af tekst, lyd og billeder. For ti års tid siden var brugerne eksempelvis også gemt bag pseudonymer i chatsystemerne og agerede generelt mere privat i dialogen med hinanden.

Selvom der allerede har været flere periodeskift i den ellers forholdsvis korte digitale tidsalder, trækker de mest markant tendenser tråde flere år tilbage.

Ifølge Natasha Friis Saxberg, forfatter til bogen »Homo Digitalis«, der behandler det digitale univers som et spejlbillede af menneskets eksistens, har internettet undervejs bevæget sig længere op i Maslows behovspyramide. Og det har fortsat kursen opad. Næste æra forventer hun vil nå den øverste del, hvor nettet ikke kun understøtter os socialt, men har mere fokus på at optimere vores liv.

»Folk er lige så stille begyndt at forholde sig til privatliv på internettet, og i takt med den modenhed kan de begynde at stille flere krav. Lige nu ser vi de store internettjenester, som tidligere gik efter at samle så mange mennesker som muligt, begynde at give brugere mulighed for at samles i mindre grupper, hvor de kan udføre specifikke handlinger – lidt som vi så med diskussionsgrupper på nettet i 90erne,« forklarer Natasha Friis Saxberg.

Hun henviser til, at flere internettjenester for tiden udvikler særskilte apps eller decentrale funktioner, der giver dem mulighed for at indgå i en mere forenklet kommunikation – eksempelvis med folk, de deler en særlig interesse med, eller deler lokalitet med i realtid.

Det første skridt opad i Maslows behovspyramide kom med et skift fra at have fokus på at få selve infrastrukturen på plads til at vægte det sociale højere.

Det fik et skub omkring årtusindeskiftet med »Web 2.0«-bølgen, hvor envejskommunikation blev erstattet af dialog og social interaktion. Hermed gav internettet ifølge Natasha Friis Saxberg pludselig langt større mening for mennesket som social art.

Det var internetpioneren Tim O’Reilly, der introducerede Web 2.0, og han har siden har været fortaler for et åbent internet og for at lade brugerne bidrage i stedet for alene at modtage.

Samme periode er præget af afdøde amerikanske Aaron Swartz. Han er blevet kaldt internettets vidunderdreng, der kæmpede for sin tro på, at viden er magt, og for et frit internet. Han gik dog langt for en friere adgang til information på nettet. Og han havde en sigtelse over hovedet for ulovlig download af store mængder akademiske dokumenter med henblik på at dele dem, da han begik selvmord i januar 2013.

Det var få måneder før den tidligere efterretningsansatte Edward Snowdens afsløringer af myndigheders overvågning af internetbrugere. Siden har privatliv fået en mere fremtrædende rolle i den digitale verden, hvor pionerer som bl.a. Aaron Swartz for tiden bliver et billede på kampen for brugerrettigheder og et frit internet. I dag bliver hans fødselsdato 8. november da også markeret med en Aaron Swartz Day flere steder i verden.

Hos det teknologiske videncenter Innovation Lab vurderer direktør Mads Thimmer, at spørgsmålet om privatliv har udviklet sig til et sideløbende spor, der altid vil følge med nye tendenser i den digitale verden – og fortsat blive udsat på nye måder.

I takt med, at internettet har udviklet sig fra en amerikansk militæropfindelse, der blev styret af staten med adgang for de få, til et univers der forbinder alting i realtid, er det blevet vanskeligt at tale om »enten-eller«, når det handler om at dele sine data med andre:

»I dag taler vi realtidsforbindelse, hvor vi altid er forbundet med hinanden og med alting omkring os. Det vil betyde, at privatliv bliver noget, vi skal tænde og slukke for. Der begynder at komme produkter, som understøtter det, men der er reelt tale om et grynet felt, hvor det også konstateres, at det stadig er de få, der vil betale for at undgå en vis grad af indsamling af deres data,« siger Mads Thimmer.

Han vurderer, at den digitale verden lige nu befinder sig i et vadested mellem troen på at kunne bevare et åbent og frit internet, og et internet der vil være præget af indsamling af data. Det stiller store krav til den enkelte internetbruger om at afsøge, hvilke muligheder og rettigheder, de reelt har for at vælge til eller fra.

»Det var i virkeligheden også en del af, hvad Aaron Swartz kæmpede for: Adgang til indsigt i egne muligheder og den frihed, det gav. Men det var også et forholdsvist elitært projekt. Det havde han og dem omkring ham kompetencerne til at kunne håndtere, men det har hr. og fru USA eller Danmark ikke nødvendigvis,« lyder det fra Mads Thimmer, der vurderer, at der ikke længere findes et »enten-eller«, når det gælder indsamling af data.

I stedet handler det om at lære at bruge tænd og sluk-knapperne, når man agerer digitalt.

Som tidligere beskrevet i Berlingske bliver de data, internetbrugere vælger at dele digitalt, i stigende grad omsat til magt både af offentlige og private aktører. Når de høstes og analyseres, kan de omsættes til forudsigelser, der vurderes som en ekstrem stærk ressource – og derfor bliver det værktøj taget i brug flere steder både offentligt og privat.

Når Trine-Maria Kristensen, der rådgiver i internetbrug og er i gang med at etablere sit nye firma Trustmint, skal give sit bud på, hvad der kommer til at præge den næste bølge i den digitale tidsalder, peger hun da på et øget krav til brugerne om selv at kunne foretage til- og fravalg af datadeling.

»Vi er allerede på vej op i fuld fart på bølgen »internet i alting«, Vores mobil sladrer om, hvor vi er, og hvem vi er. Det vil endnu flere ting gøre i fremtiden, og det er svært at se, hvordan vi lige sætter den udvikling på pause, mens vi løser spørgsmålet om, hvordan vi bevarer vores privatliv fuldt ud,« siger Trine-Maria Kristensen, der opfordrer internetbrugere til at stille spørgsmål, når de bliver bedt om at dele alt fra sko- til husnummer for at benytte en internettjeneste.

På den baggrund skal de samtidig være klar til at vælge til- eller fra i den digitale verden, hvor det fortsat vil blive sværere at være for eller imod, de delte data den ene dag sikrer, at hjælpen når frem til de rette koordinater for et ulykkessted – men den næste bliver stjålet af uvedkommende og udnyttet til at afsløre hemmeligheder.