EU kræver nu en forklaring af USA for udspioneringsskandalen, som vil blive taget op, når den amerikanske præsident Barack Obama i næste uge skal mødes med Tysklands forbundskansler, Angela Merkel, i Berlin.

Kanslerens talsmand bekræfter, at de to statsledere skal drøfte afsløringerne, selv om besøget oprindelig handlede om at fejre 50-året for John F. Kennedys berømte »Ich bin ein Berliner«-tale.

Forklaring og omfang udbedes

EU-kommissær Viviane Reding, som er ansvarlig for justitsområdet i de 27 medlemslande, har krævet en forklaring af USA på indsamlingen af oplysninger om udlændinge gennem PRISM-spionprogrammet, hvor efterretningstjenesten NSA har haft direkte adgang til serverne hos internetgiganter som Google, Microsoft, Facebook og Apple.

Viviane Reding er dybt bekymret over muligheden for, at amerikanske myndigheder har tilgået europæeres data i omfattende omgang. USA har bekræftet, at PRISM-programmet findes, sådan som Washington Post og britiske The Guardian forleden afslørede, og spiontopchef James Clapper har understreget, at det ikke er rettet mod amerikanske statsborgere.

»Jeg vil bede om at du forsyner mig med forklaringer og klarlæggelse af PRISM-programmet, andre amerikanske programmer, som indbefatter dataindsamling, og søgninger, samt lovene, under hvilke sådanne programmer kan godkendes,« skriver Viviane Reding til den amerikanske justitsminister Eric Holder.

»Stasi-metoder«

Hun ønsker svar på, om EU-borgere er en del af PRISM, hvor vid USAs adgang til deres data har været, og hvordan virksomheder og borgere i EU kan klage over overvågningen af deres private korrespondance.

EU har i årevis krævet svar af USA på, hvordan en række love, som giver myndighederne større mulighed for at tilgå personlige data, påvirker EU-borgere og -virksomheder. Og EU har siden 2011 forsøgt at forhandle en transatlantisk databeskyttelsesaftale igennem, som skal begrænse USAs adgang til europæiske data.

Den tyske justitsminister, Sabine Leutheusser-Schnarrenberger, har kaldt oplysningerne om, at en række internetgiganter som Google, Facebook, Microsoft og Apple har givet efterretningstjenesterne direkte adgang til deres databaser og dermed til alle deres brugeres personlige oplysninger, for »dybt bekymrende« og potentielt farlig.

»Jo mere et samfund overvåger, kontrollere og holder øje med sine borgere, jo mindre frit er det,« siger hun og understreger, at alle oplysninger må på bordet.

»Mistanken om omfattende overvågning af kommunikationen er så alarmerende, at den ikke kan ignoreres,« siger Sabine Leutheusser-Schnarrenberger.

En af Angela Merkels partifæller i Europaparlamentet, Markus Ferber, beskyldte tirsdag USA for »amerikanske Stasi-metoder« med henvisning til den frygtede, østtyske efterretningstjeneste, som fortsat får nakkehårene til at rejse sig på tyskerne.

Datatilsyn: Der er ingen beskyttelse

Det tyske datatilsyn har udtrykt »massiv bekymring« for afsløringerne.

»Problemet er, at vi europæere ikke er beskyttet fra, hvad der synes at være et meget omfattende overvågningsprogram. Hverken europæisk eller tysk lovgivning rækker her, og amerikanske love beskytter kun amerikanere,« siger datatilsynets direktør, Peter Schaar, i et interview med Handelsblatt.

Google, Microsoft, Facebook, Apple m.fl. har alle afvist, at de bare lader efterretningstjenesterne tage, hvad de vil have, i de omfattende mængder af personlige data. Google, Microsoft og Facebook har bedt de amerikanske myndigheder om lov til at offentliggøre, hvor mange forespørgsler de rent faktisk har fået fra myndighederne om at udlevere data.

Kan inspirere Kina

Afsløringen i USA af den omfattende overvågning kan få følger på andre måder. Den kinesiske systemkritiker Ai Weiwei advarer om, at de kinesiske myndigheder kunne blive inspireret til at udvide den overvågning, som allerede finder sted i Kina af internetaktiviteter. Kina er samtidig under beskyldning for gennem statsfinansierede hackere at stjæle data i udlandet.

Den 29-årige tidligere CIA-ansatte Edward Snowden, som lækkede det fortrolige dokument til pressen, blev mandag fyret af sin arbejdsgiver, Booz Allen Hamilton Holding.