Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
Når brugere af de sociale netværk Facebook i fremtiden vil dele billeder med andre brugere, kan de også vælge at dele selve fotoalbummet med andre brugere.
Dermed kan op mod 50 profiler i netværket bidrage til det samme album, som kan rumme mere end 200 billeder. Det skriver techsitet Mashable, der oplyser den nye funktion i første omgang bliver rullet ud til en mindre gruppe af engelsktalende brugere af det sociale netværk, men at det forventes, at funktionen efterfølgende bliver lanceret til de øvrige brugere.
Den nye funktioner kommer sammen med nye former for indstillinger til beskyttelse af privatlivet, hvormed brugerne kan vælge, om albummet skal deles offentligt med alle brugere af Facebook, med venner af andre bidragere til albummet eller kun med bidragerne.
Det skal give den bruger, som har oprettet albummet kontrol over, hvem der får adgang til billederne efterfølgende, oplyser softwareudvikler hos Facebook, Bob Baldwin, der har stået i spidsen for udviklingen af den nye funktion sammen med sin kollegaen Fred Zhao.
»Hvis du er til en fest og der bliver oprettet flere forskellige fotoalbums herfra, kan du - som det er i dag - ikke nødvendigvis se alle billeder derfra (på grund af privatlivsindstillinger, red.). Hvilket kan være forvirrende og irriterende,« siger Bob Baldwin ifølge Mashable.
Indsamling af billeder fra begivenheder
Netop muligheden for på den måde at samle billeder fra forskellige brugere rummer flere praktiske muligheder - for bedstemødre, der vil samle billeder fra 70 års fødselsdagen til børnefødselsdage og eller fodboldkampe og andre begivenheder, skriver technyhedssitet VentureBeat.
Her vurderes det samtidig, at det kan komme til at gøre ondt hos en række tech-iværksættervirksomheder, som har bygget deres forretning på billedfunktioner på nettet.
Da Facebook i dag har flere end en milliard brugere, vil det være vanskeligt for andre tjenester bygget op omkring indsamling af fotos at konkurrere med det gigantiske sociale netværk på det her felt.
»Antallet af fotos, der bliver lagt på netværket, er allerede er uovertruffen. Facebook har flere billeder af dig og dine venner, end der eksisterer i din telefons album, og der er ingen uafhængig app, der kan overvinde de odds,« lyder vurderingen hos VentureBeat.