Nu skal Blackberryen ligne de andre

Den pressede canadiske mobil-producent går nu direkte efter Android- og iPhone-brugerne. Se hvordan her.

Her er det - Blackberry 10, der skal genvinde Blackberryens tabte terræn. Selve mobilen er dog kun en prototype. Fold sammen
Læs mere
Foto: DAVID MANNING
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Den er relativt ukendt for danskerne - men det kan meget vel ændre sig, når canadiske Research In Motion (RIM) senere på året vil lancere de første smartphones med det nye Blackberry 10-system, der er beregnet til touch-skærme, og som skal udgøre RIMs comeback på smartphone-markedet.

Blackberryen havde tidligere en kæmpestor fanskare i Nordamerika, men iPhones og Android-mobiler har ædt sig hastigt ind på de trykknap-baserede Blackberry-mobiler, og indtil videre har det været uklart, hvad RIM ville gøre for at vende udviklingen

I går fremviste RIM så endelig det kommende Blackberry 10-system, der at dømme ud fra demonstrationen, ser ud til at være yderst gennemtænkt rent designmæssigt, og som betjeningsmæssigt i høj grad er baseret på forskellige finger-manøvrer.

Touch erstatter knapper

Teknologimediet the Verge har sammensat en video fra demonstrationen (se nedenfor), hvor systemet demonstreres på en iPhone 4-lignende mobil. Der er dog kun tale om en demo-model - de rigtige Blackberry 10-baserede modeller kommer først på markedet senere på året.

Overgangen fra fysiske trykknapper til touchbaserede skærme kan potentielt være godt nyt for Blackberry-glade danskere, der hidtil har måttet leve uden danske tegn på det fysiske tastetur.

I forvejen er der heftig kamp på smarpthone-markedet, hvor både Apples iPhone og Googles Android-systemer er regerende mestre i markedsandele. Microsoft og Nokia forsøger dog intenst at vinde terræn med Windows Phone 7, alt i mens Samsung og Intel har annonceret, at de senere på året er klar med et helt nyt smartphone-systemet, kaldet Tizen.