Nu ruller Big Bang-maskinen

Der er udbrudt jubel i hele det internationale fysikmiljø. Verdens største partikelaccelerator kører nu på næsten fuldt blus og kan dermed skrive videnskabshistorien.

Kort efter kl. 13 i dag lykkedes det nemlig for atomfysikerne ved det store forskningscenter CERN i Schweiz at skabe partikelsammenstød ved et energiniveau på 7 Terra elekton Volt (TeV), svarende til ca. tre gange over den gamle rekord. Fold sammen
Læs mere
Foto: DENIS BALIBOUSE
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

De største menneskeskabte sammenstød nogensinde mellem atomkerner er nu en kendsgerning.

Kort efter kl. 13 i dag lykkedes det nemlig for atomfysikerne ved det store forskningscenter CERN i Schweiz at skabe partikelsammenstød ved et energiniveau på 7 Terra elekton Volt (TeV), svarende til ca. tre gange over den gamle rekord.

LÆS OGSÅ: Big Bang-maskinen klar til sejt træk

- Det er et fantastisk øjeblik - starten på en helt ny opdagelsesrejse i fysikken, siger professor ved Niels Bohr Institutet, Jens Jørgen Gaardhøje, der spiller en central rolle for et af hovedeksperimenterne i CERN.

På Niels Bohr Institutet i København, på CERN ved Geneve og i talrige andre forskningsinstitutioner verden over brød forskere ud i spontan jubel og lod champagnepropperne springe, da de første partikelsammenstød blev detekteret i den 27 km lange "Big Bang"-maskine eller partikelaccelerator Large Hadron Collider (LHC).

LÆS OGSÅ: Partikelsmasker sætter verdensrekord

Går det som forventet, vil LHC fremover på daglig basis generere millioner af partikelsammenstød ved lysets hastighed, hvilket vil skabe uanede datamængder, som efterfølgende skal finbehandles af tusindvis af computere, bl.a. på Niels Bohr Institutet, i håb om at afsløre en lang række hemmeligheder om universet historie og beskaffenhed.

Især fæstes der lid til, at partikelsammenstødene vil afsløre den sagnomspundne Higgs-partikel, der vil kun forklare, hvorfor næsten alle partikler har en masse.
Men der er også håb om, at man i kraft af de voldsomme minisammenstød på et rekordhøjt energiniveau vil finde tegn på det mærkværdige mørke stof, som kan forklare, hvorfor galakser - altså store stjerneansamlinger som Mælkevejen -  forbliver samlede og ikke slynges ud i intetheden.
Det er forventningen, at LHC - bortset fra en mindre vinterpause - vil kunne køre næsten kontinuerligt ved 7 TeV frem til slutningen af næste år.

Derefter lukkes eksperimenterne ned i godt et års tid for at udføre et omfattende servicetjek, hvorefter man formentlig i foråret 2013 vil genstarte maskinen, men denne gang med en topydelse på hele 14 TeV.