Nu kommer det farlige »drengebarn«

Dette års af slagsen ser ud til at blive den kraftigste, siden den ekstreme El Niño i 1997-98 skabte kaos og naturkatastrofer i bl.a. Sydamerika.

En sejlbåd og et fragtskib ses i horisonten, mens en mand padler på en bølge i Stille­havet ved Sydneys Cronulla Beach. El Niño vokser netop nu i Stillehavet, og mens den formentlig vil betyde store regnfald i Sydamerika, vil den i Australien medføre højere temperaturer og tørke. Fold sammen
Læs mere

I Peru er de allerede begyndt at stable sandsække op langs bredden af adskillige floder.

I tørkeramte Californien venter landmænd med længsel på, at himlens sluser åbner sig.

Til gengæld er økonomer i lande som Australien og Indonesien begyndt at beregne, hvor store indhug den forventede tørke kan komme til at gøre i national­økonomien.

Det handler alt sammen om El Niño og dermed om et enormt vejrfænomen, der kan vende fuldstændig op og ned på den halve klodes klima.

Ud for Sydamerikas tropiske stillehavskyst – og dermed i havet ud for Peru – vælter det i disse uger op med usædvanligt varmt havvand. De forhøjede temperaturer kan måles helt ned i 100 meters dybde og i et bælte, der strækker sig flere tusind kilometer bort fra kysten.

Varmen er resultatet af et markant skifte i passatvindene, der blæser omkring ækvator. Med få års mellemrum – men ikke i et genkendeligt mønster – er skiftet så omfattende, at meteorologer officielt kan erklære det for en El Niño-sæson.

Dette års af slagsen ser ud til at blive den kraftigste, siden den ekstreme El Niño i 1997-98 skabte kaos og naturkatastrofer i bl.a. Sydamerika. Den medvirkede også kraftigt til, at 1998 slog datidens globale temperaturrekord. Det samme ventes at ske igen i år.

Negative mod syd, positive mod nord

Med opstigningen af varmt havvand stiger lufttemperaturen markant, hvilket kan udløse enorme regnmængder langs Amerikas vestkyster, ikke mindst Perus.

Effekten er endnu ikke kun svagt mærkbar, for klimafænomenet ventes først at kulminere til vinter. Men i Peru tager man ingen chancer og har ifølge New York Times afsat næsten en halv milliard kroner til at stå klar til den forventede katastrofe.

Kanten af bjerge over visse byer er ved at blive forstærket for at imødegå mudder­skred, og floder er i gang med at blive oprenset, så de i højere grad kan klare presset, når millioner af kubikmeter regnvand vælter ned ad bjergsiderne. Dertil kommer, at 14 af landets 25 provinser står klar til at gå i undtagelsestilstand, når El Niño kulminerer.

Man ønsker under ingen omstændigheder en gentagelse af katastrofen i vinteren 1997-98, da næsten 500 peruvianere omkom eller forsvandt i mudderskred og over­svømmelser, og hvor store dele af landets infrastruktur blev lagt i ruiner.

Længere nordpå ser man anderledes positivt på det storslåede vejr- og klimafænomen. Det sydvestlige USA er officielt tørkeramt for fjerde år i træk, og delstatsregeringen i Californien har indført historisk skrappe vandrestriktioner for både landbrug og byer.

Håbet er, at El Niño vil bringe så store regnmængder til slunkne vanddepoter og tørstende marker, at tørken kan afblæses.

Men amerikanske klimatologer advarer om, at ingen El Niño ligner den forrige, så der er ingen garanti for abnorme regnmængder i løbet af den kommende vinter. Og skulle det blive tilfældet, vil man – ligesom i Sydamerika – med stor sandsynlighed komme til at opleve mudderskred og oversvømmelser med tab af menneskeliv. Til gengæld kan vinteren blive så mild, at langt færre amerikanere­ end normalt må forventes at dø af kulde.

På den anden side af kloden, i Australien, ser man allerede så småt konsekvenserne af den begyndende El Niño. Delstaten Queensland er således ramt af den værste tørke i fem år. Det har ifølge nyhedsbureauet Bloomberg fået den konsekvens, at man i disse uger slagter kvæg i rekordstore antal, især fordi man har svært ved at finde gunstige græsarealer til dyrene.

Situationen er ikke bedre i Indonesien, hvor 80 procent af det store ørige nu er officielt ramt af tørke ifølge Jakarta Post. Især på den vestlige del af den befolkningsrige ø Java kæmper landmændene en næsten forgæves kamp mod stærkt svigtende høst.

Drengebarnet

Navnet El Niño blev opfundet af peruvianske fiskere, der bemærkede den usædvanlige varme i Stillehavet ved juletid. Derfor gav de fænomenet det spanske navn for »Drengebarnet« – efter Jesus.

Men hvis det aktuelle »drengebarn« for alvor vokser sig stort og stærk kan det også ændre på klimaet i Sydafrika og Indien. Det vil få fisk til at søge mod køligere og mere næringsrige havområder og dermed bort fra farvande, som normalt gennemtrawles af fiskerbåde – med store negative konsekvenser for kommercielt fiskeri. Og det kan øge forekomsten af tropiske orkaner i Stillehavet og sænke antallet af dem i Atlanterhavet.

Til gengæld kommer El Niño næppe til at få den store indflydelse på dansk vejr og klima. Selv om de fleste danskere utvivlsomt ville hilse et varmepust fra Stillehavet mere end velkommen i disse dage.