Nu kan vi få den niende planet tilbage

Meget tyder på, at astronomibøgerne skal skrives om. Amerikanske forskere har fundet klare tegn på en vaskeægte planet, der kredser rundt i mørket 90 milliarder km fra Jorden.

Man har endnu ingen billeder af den niende planet, men ifølge en illustration fra Caltech kunne den se sådan ud. Fold sammen
Læs mere
Foto: HO

Alle, der er gået ud af skolen inden 2006, har lært, at der er ni planeter i solsystemet.

Men det år blev den mindste og yderste af solsystemets planeter, Pluto, degraderet til en dværgplanet. Og siden har der kun været otte officielle planeter i solsystemet.

En del tyder imidlertid på, at vi nu kan få vores niende planet tilbage. Hvorved skolebøgerne endnu engang skal skrives om.

Forskere tilknyttet det californiske Caltech-institut har nemlig opdaget meget klare tegn på, at en vaskeægte planet gemmer sig i mørket og kulden op mod 100 mia. km fra Solen.

»Det vil være en ægte niende planet,« udtaler professor i planetarisk astronomi ved Caltech, Mike Brown.

Sammen med en kollega står han bag næsten-opdagelsen af det mystiske himmellegeme, der menes at have en masse omtrent ti gange større end Jordens. Eller 5.000 gange større end Plutos.

Når den ikke kandiderer til en fuldt bekræftet opdagelse, skyldes det, at planeten ikke er direkte observeret i et teleskop. Men det er formentlig blot et spørgsmål om tid.

Lasso-effekt

Den niende planets eksistens er i stedet sandsynliggjort ved omhyggeligt at måle den næsten simultane bane af seks større objekter i den ydre del af det isholdige såkaldte Kuiperbælte hinsides Neptun, den ottende og fjerneste ægte planet i solsystemet.

De to forskere fulgte med stigende forbløffelse de seks objekters bane gennem halvandet år, for den var mildest talt bizar. Så mærkelig, at objekterne måtte være under kraftig indflydelse af et meget tungt himmellegeme væsentligt længere borte end Kuiperbæltet. Et himmellegeme, der med Browns ord fungerer som en slags lasso, der i en vis forstand indfanger de seks objekter i bæltet og medvirker til at »svinge« dem rundt i deres mærkværdige, fastlagte bane.

Blot er der ikke tale om en fysisk lasso, men om en usynlig af slagsen, skabt af det ukendte og fjerne himmellegemes massetiltrækning – dets gravitation.

På baggrund af deres observationer og ved at foretage talrige computersimuleringer kunne de til sidst fastslå den omtrentlige beliggenhed og størrelse af det mystiske himmellegeme.

Den niende planet i solsystemet befinder sig gennemsnitligt set cirka 20 gange længere fra Solen end Neptun. Det vil sige omtrent 90 mia. km borte. Endvidere kunne de beregne, at planeten bevæger sig i et meget elliptisk kredsløb om Solen og bruger et sted mellem 10.000 og 20.000 år på at kredse en enkelt omgang om vores lokale stjerne.

Mike Brown mener tilmed, at der vil være en ganske god chance for at finde den niende planet i et teleskop, også selv om planeten stort set ikke vil være oplyst på grund af sin formidable afstand fra Solen.

Måske kan man endda finde den ved at nærstudere allerede eksisterende optagelser af særlige egne af himmelrummet, optaget fra kraftige jordbaserede teleskoper.

Plutodræberen

Herhjemme er astrofysiker ved Niels Bohr Institutet Anja C. Andersen begejstret ved tanken om en mulig niende planet i solsystemet.

»Det viser i givet fald, at solsystemet er mere ukendt og kompliceret, end vi har haft fantasi til at forestille os. Og det vil betyde, at en række af de teorier og modeller, der er udfærdiget om solsystemets dannelse, må kastes bort. For hvis den niende planet er der, må størrelsen af den skive af støv og gas, som solsystemet blev lavet af, have haft en større udstrækning, end de fleste forskere har regnet med,« siger hun.

Anja C. Andersen mener i øvrigt, at den mulige niende planet meget vel kan have både atmosfære og måner. Men hun understreger samtidig, at der vil være nærmest ufatteligt koldt og mørkt derude:

»På den afstand vil Solen blot lyse som den klareste stjerne på himlen.«

 

Den amerikanske forsker Mike Brown er ikke hvem som helst udi kunsten at opdage nye himmellegemer i vores egn af Mælkevejen. I 2005 gjorde han det nok største fund i solsystemet siden opdagelsen af Pluto i 1930, en dværgplanet ved navn Eris med en diameter på over 2.300 km og en masse lidt større end Plutos.

Det var ikke mindst den opdagelse, der året efter fik Den Internationale Astronomiske Union til at degradere Pluto til en dværgplanet. Af samme årsag går professor Brown ofte under øgenavnet »Plutodræberen«.

Lige siden opdagelsen af Neptun i 1846 har astronomer fremlagt teorier om eksistensen af en »Planet X« langt ude i solsystemet. Nu er den muligvis fundet – om end der skal en direkte observation til, før skole- og lærebøgerne skal skrives om.