Nu kan du snart købe fjernsyn hos IKEA

Leveres som komplet pakkeløsning med Blu-ray og højtalersystem.

IKEA hjælper med at få fjernsynet til at passe ind i stuen. Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Det var på ingen måde forventet, men nu skal IKEA til at lancere sit første tv. Et helt almindeligt tv er det dog ikke, for her er der nemlig tale om en ordentlig pakkeløsning, man får serveret. Sættet vil være en del af serien Uppleva, der tidligere har inkluderet et par multimediemøbler. Årsagen til, at IKEA nu pludselig satser på tv-sæt, skyldes efter sigende, at folk ser det som både et problem og en udfordring at få fjernsynet til at passe ind i stuen. Specielt med alt ekstraudstyret som dekodere, kabler, fjernbetjeninger og så videre. Modellen kommer i flere farver og størrelser, og vil være let at kombinere med de andre moduler i Uppleva-serien. Blandt de mere underholdende detaljer finder vi frontartikler, hvor signalet fra fjernbetjeningen kan slippe igennem, så det dermed er muligt at gemme eventuelle ekstra dekodere inde i selve møblet. Tv-møblet fra IKEA vil foruden et panel med Full HD også indeholde en Blu-ray-afspiller og et 2.1-lydsystem. Panelet er med LED-bagbelysning, understøtter 400 Mz og kommer i flere størrelser fra 24 til 46 tommer. En subwoofer følger også med, og signalet til denne er trådløst, så det eneste, du har behov for, er en stikkontakt. De tekniske dele til produktet vil blive leveret via et samarbejde med kinesiske TCL, en af verdens største producenter af tv og Blu-ray-afspillere.

Kommer til oktober, til en rimelig pris

Tv-møblet kommer på det svenske marked til juni, og det vil sandsynligvis ramme Danmark samtidig med Norge, der, ifølge IKEAs kommunikationsrådgiver Jan Christian Thommesen, vil få det til oktober. Lande uden for Skandinavien må vente til næste år. Prisen for møblet er endnu ikke fastlagt. – Vi har en politik om at gøre det rimeligt på hele produktspektret, så vi har helt klart ambitioner om, at prisen også på dette produkt vil ligge i den lave ende, siger Thommesen. For en god ordens skyld, så starter priserne i Sverige på 6.500 svenske kroner (cirka 5.500 danske). Se IKEAs præsentationsvideo af det nye Uppleva-produkt nedenunder:
Læs også:
IKEA - så tag os dog på sengen! Læs artiklen på hardware.no Tilmeld dig Tech og Videns ugentlige nyhedsbrev - og få det hver torsdag. Oversat af Janus Bødker.