Nu får Bornholm internethjælp

Regeringen frigiver de 60 millioner kroner, som er sat af til at skaffe 10.000 bornholmske husstande internetforbindelser i ordentlig hastighed. Til december udpeges leverandøren. Men statsstøtten må meget gerne slutte her, mener Dansk Industri.

Bornholm er særligt plaget af dårlige muligheder for ordentlige internetforbindelser, og derfor giver staten ekstraordinært støtte til at rette op på situationen. Arkivfoto: Iris/Scanpix Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Bornholm skal nu have et spark fremad på Danmarks internetkort. Det sker ved en usædvanlig statsbevilling på 60 millioner kroner, som skal give 10.000 husstande på solskinsøen bedre forbindelse med omverdenen.

Erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen (S) har netop indbudt virksomheder til at komme med bud på, hvordan de vil sikre, at man også på Bornholm kan få internetforbindelser, der kan leve op til regeringens målsætning om, at man senest i 2020 skal kunne købe mindst 100 megabit i sekundet ind i huset og 30 megabit ud af huset.

Tilskud er en undtagelse

»De 60 millioner skal gå til det selskab, der hurtigst muligt kan opfylde regeringens bredbåndsmålsætning. Bornholmerne kan se frem til et markant løft i adgangen til hurtigt bredbånd, som kan bidrage til øget vækst og udvikling på Bornholm - det gælder både borgere, virksomheder og sommerhusejere på øen,« siger ministeren i en kommentar.

Inden 25. november skal buddene være kommet ind, og inden årsskiftet udpeges så det selskab, som skal i gang med opgaven.

Danmark yder generelt ingen statsstøtte til udbygning af tele- og IT-infrastrukturen, men på Bornholm er der gjort en undtagelse. Regeringen har sammen med Venstre, Dansk Folkeparti, Konservative og Liberal Alliance besluttet at sætte 60 millioner kroner af, fordi Bornholm ligger væsentligt under landsgennemsnittet, når man måler den samlede dækning med højhastighedsbredbånd. På de 10.000 adresser kan man vanskeligt få adgang til mere end to megabit i sekundet ind i huset, altså downloadhastighed.

Bøder, hvis der ikke er fart nok på

Kravet er, at hvis ikke de nye forbindelser med det samme lever op til regeringens 2020-målsætning, skal de mindst kunne levere 30 megabit som download og fem megabit som upload ved udgangen af 2016. Og der vanker bøder på op til 10 millioner kroner, hvis der ikke er de lovede forbindelser på 100/30 Mbit/sek. i 2020.

Der er ingen krav om, hvilken slags forbindelse pengene skal bruges på. Det kan være fastnet, mobilnet, fibernet eller kabel-TV-net. I flere årtier har Danmark netop officielt haft som politik, at udviklingen skal være såkaldt teknologineutral, altså uden at satse på en bestemt teknologi. Det vigtigste er, at der faktisk er forbindelse i en ordentlig kvalitet og hastighed.

Til gengæld kræver staten, at også konkurrerende selskaber skal kunne købe sig ind på det net, som bygges op, ligesom f.eks. Telia og Telenor i dag kan købe sig ind på TDCs fastnet i områder, hvor de ikke selv kan levere faste forbindelser. Og priserne vil blive reguleret af Erhvervsstyrelsen, der er øverste telemyndighed i Danmark.

Skal selv betale en tredjedel

Kravet til leverandørerne er, at de mindst skal bidrage med en egenfinansiering på 33 procent af det samlede budget. Søger man om det fulde beløb på 60 millioner kroner, skal man altså selv lægge 30 millioner kroner.

Der har tidligere været kritik af, at støttepuljen var et skjult tilskud til energiselskabet Østkraft, som står for Bornholms elforsyning. Elselskaberne rundt omkring i landet har gennem mange år etableret lysoptiske fibernet for gennem dem at sælge telefoni, TV og internetforbindelser i konkurrence med især TDC, der ejer det landsdækkende fastnet.

Og det var så det sidste, ikk'?

Direktør i Dansk Industris brancheorganisation ITEK, Adam Lebech, er da heller ikke ubestridt begejstret for statstilskuddet.

»Det har taget over et år at finde en model for, hvordan man kan uddele offentlige midler til bredbånd. Det viser blot, at det bør være markedet og ikke politikerne, der bestemmer, hvor der skal udbygges. Millionerne til Bornholm er kun med til at skabe usikkerhed om investeringerne i bredbånd og mobildækning i hele landet. For hvad bliver det næste område, man kaster sig over?« spørger Adam Lebech.

Han frygter, at tele- og internetselskaberne vil holde igen med deres egne investeringer, fordi de ikke ved, hvor der måtte komme statsstøtte og dermed uventet konkurrence.

»Vi så derfor gerne, at regeringen meldte klart ud, at pengene til Bornholm er en engangsforestilling, der ikke skal gentages andre steder i landet,« siger Adam Lebech.

Læs mere: Erhvervsstyrelsens netside: www.erst.dk/bedre-bredbaand-bornholm