Nu er vi endelig på sporet af antibiotika-resistens

Forskere har fundet en metode til at følge en af de mest udbredte antibiotika-resistente bakterier, der truer folkesundheden fra mennesker til mennesker, fra dyr til mennesker og fra mennesker til dyr.

Foto: REUTERS/Fabrizio Bensch
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Skriver Videnskab.dk

Methicillin-resistent Staphylococcusaureus (MRSA) er én blandt mange antibiotika-resistente bakterier, der truer folkesundheden.Den er blandt andet involveret i flere betændelsestilstande, der er svære at helbrede.

MRSA har en evne til næsten ukritisk at hoppe fra mennesker til dyr og tilbage igen. Det gør dens smitte-færden svær at følge.

Nu har forskere fra blandt andet Statens Serum Institut brugt hel-genomsekventering til mere præcist at kortlægge smittespredning med MRSA fra dyr til mennesker. Det skriver Videnskab.dk.

Det kan på sigt give en bedre mulighed for at forhindre fremtidig smittespredning med resistente bakterier.

»Med hel-genomsekventering får vi en bedre forståelse for bakteriernes smitteveje. Den forståelse gør os bedre i stand til mere intelligent at sætte bekæmpelsesveje ind og forhindre spredning af resistente bakterier,« fortæller en af forskerne bag det nye studie, Robert Leo Skov, som er overlæge og områdechef for Bakteriologisk Overvågning og Infektionshygiejne ved Statens Serum Institut, til Videnskab.dk.

I studiet har forskerne udnyttet potentialet i hel-genomsekventering på MRSA fundet i to danske husdyrbestande, der havde betændte sår.

Læs også hos Videnskab.dk: Bakterier spiller kortspil med resistens

Målet var at bruge hel-genomsekventering til at finde ud af:

1. Om det var samme bakteriestamme, der havde smittet begge husdyrbestande

2. Hvordan smitteforholdene var mellem dyr og mennesker

Resultatet af hel-genomsekventeringen viste, at det var to forskellige bakteriestammer, der havde smittet de to bestande, og også at menneskene på hver af de 2 gårde havde betændelse, som var forårsaget af samme MRSA, som den der var fundet hos dyrene.

På baggrund af antallet af mutationer i genomerne kunne forskerne samtidig konkludere, at smittevejen var fra dyr til mennesker og ikke den anden vej.

Læs også hos Videnskab.dk: Kan antibiotika-resistens forsvinde?

»Hel-genomsekventering giver os på den måde endnu et bevis for, at interaktion mellem dyr og mennesker kan give spredning af resistente bakterier,« siger Robert Leo Skov.

Den undersøgte MRSA er i sig selv meget interessant.

Disse bakterier indeholder et gen for antibiotikaresistens, kaldet ’mecC’.

Dette gen, der først for nyligt er blevet beskrevet, giver forskerne udvidet mulighed for at lære mere om spredning af MRSA.

Læs også hos Videnskab.dk: Antibiotika skal ikke være en menneskeret

»MRSA med mecC er ikke særligt udbredt i hverken Danmark eller resten af verden. Derfor giver den os en mulighed for at følge spredning af denne type MRSA og notere ned, hver gang vi finder den. Det giver os en unik måde til at se på, hvordan sygdomsspredning udvikler sig. Det kan vi lære meget af,« forklarer Robert Leo Skov.

Forskerne kan også gå tilbage i tiden og se, hvordan MRSA med mecC har eksisteret i Danmark siden i hvert fald 1975, hvor den blev fundet hos en dansk patient med blodforgiftning.

Skriver Videnskab.dk

Læs også hos Videnskab.dk:Nye våben mod antibiotikaresistens kan findes i havet