Den mest vovede og ambitiøse mission i europæisk rumfartshistorie er her ikke mere.

Kl. 13.20 fredag dansk tid forsvandt livssignalet fra kometjægeren Rosetta i det europæiske rumagentur ESAs kontrolcenter i Darmstadt, Tyskland.

Det var tegnet på, at den langt om længe havde fundet hvile i en hulning på den mærkværdige komet, som den havde kredset om i mere end 25 måneder.

»Det her en bedrift for ikke bare ESA, men for hele menneskeheden,« sagde ESAs bevægede operationschef Andrea Accomazzo og tilføjede, at Rosetta har formået på fundamental vis at ændre vores forståelse af de omkringfarende »snebolde« fra solsystemets yderkanter..

Kort ført midnat i aftes og i en højde af ca. 19 km over kometen modtog det ca. to ton tunge rumfartøj en definitiv kollisionskommando fra kontrolcenteret, hvorefter det ændrede kurs og begyndte sin nedstigning.

Klokken 7.25 i morges optog Rosettas Osiris-kamera billedet herover fra en højde af ca. 11,7 km over den fire km brede komet 67P/Churyumov-Gerasimenko, der aktuelt befinder sig godt 700 mio. km fra Jorden.

Læs stor baggrund: Rumhistoriens mest vanvittige mission

Nedstigningen foregik ganske langsomt - med lige omkring tre kilometer i timen. Undervejs arbejdede både kameraer og måleinstrumenter på højtryk for at få så mange sidste data som muligt ned til forskerne.

På grund af den formidable afstand i tid og rum, gik der ca. 40 minutter, før dødssignalet havde fundet vej hele vejen ned til Jorden.

Læs også: Historisk landing på komet

Ved det ret blide sammenstød gik dele af Rosettas skrøbelige ydre med al sandsynlighed itu, herunder dets 65 kvadratmeter store solpaneler.

Rosettas grav er en hulning, som forskerne satsede på at få optagelser og målinger af helt nede fra en højde af bare 15-20 meter over overfladen.

Målområdet er omhyggeligt udvalgt ud fra en forventning om, at det vil give detaljeret ny viden om kometens indre.

På Jorden vejede Rosetta omkring to ton, men på kometens porøse overflade af støv og is er dens vægt eller masse reduceret til ca. 20 gram.