Kl. 13.20 fredag dansk tid forsvandt livssignalet fra kometjægeren Rosetta på skærmene i det europæiske rumagentur ESAs kontrolcenter i Darmstadt, Tyskland.

Det var det triste tegn på, at rumsonden endelig har fundet hvile på den mærkværdige komet, som den havde kredset om i mere end 25 måneder.

»Det her en bedrift for ikke bare ESA, men for hele menneskeheden,« sagde ESAs bevægede operationschef Andrea Accomazzo og tilføjede, at Rosetta har formået på fundamental vis at ændre vores forståelse af de omkringfarende »snebolde« fra solsystemets yderkanter.

Rosettas selvmorderiske fald mod et særligt udvalgt hulrum på den fire km brede komet 67P/Churyumov-Gerasimenko foregik bevidst ganske langsomt. Derved kunne ESA få ekstra mange data i form af målinger og billedoptagelser fra ganske nær overfladen.

Det sidste billede før sondens endeligt blev optaget bare 10-20 meter over den porøse og dybfrosne overflade.