Nu er det slået fast: Bacon giver kræft, men kun sjældent

WHO har i dag fældet dom over de behandlede kødprodukter: Bacon, skinke og pølse er med sikkerhed kræftfremkaldende. Du skal dog ikke begynde at ryge for at slippe af med din bacon-uvane.

Men tomaterne er sunde. Endnu. Fold sammen
Læs mere
Foto: PAUL J. RICHARDS
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Bacon, skinke og pølse har længe været under mistanke om at være kræftfremkaldende.

Mistanken er nu af WHO afløst af vished: Mennesker får kræft af behandlede kødprodukter, som er røgede, saltede eller tilsat andre stoffer. Risikoen er dog stadig lille. Videnskaben er bare blevet mere sikre på den, og derfor har verdenssundhedsorganisationen WHO i idag løftet kødprodukter op i den højeste kategori af kræftfremkaldende stoffer: Dem som vi er helt sikre på giver kræft.

Læs pressemeddelelsen (PDF/engelsk): IARC Monographs evaluate consumption of red meat and processed meat

Spegepølsen og hamburgerryggen kommer dermed i selskab med et rædselskabinet af kræftfremkaldende stoffer som asbest, røgtobak, formaldehyd, kviksølv, plutornium, svampetoxiner ,PVC, alkohol og 109 andre stoffer, som vi er sikre på giver kræft.

Det er værd at bemærke, at listen ikke siger noget om størrelsen af kræftrisikoen. Listen handler om, hvor sikre vi er på at et stof giver kræft. Så selvom kødprodukterne nu er i Gruppe 1 sammen med røgtobak, betyder det ikke, at det er lige så farligt at spise bacon som at ryge. 

»Når et stof opgraderes til kategori 1 betyder det, at evidensniveauet er på højde med tobaks. Vi er lige så sikre på, at det er skadeligt -  men skadens omfang kan være væsentligt mindre. Det er vigtigt at forstå,at kategoriseringen ikke betyder, at stoffet er kræftfremkaldende på linje med tobak. På ingen måde. Tobak er ikke bare kræftfremkaldende, det er stærkt kræftfremkaldende,«  siger Jørgen Olsen, forskningschef i Kræftens Bekæmpelse.

Det er ikke alle de kræftfremkaldende stoffer, som har et »sikkert niveau« - en mindstegrænse for hvornår det bliver farligt. Det gælder fx for asbest. Men kødprodukterne har en relativit simpel sammenhæng: Jo mere man spiser, jo større er risikoen for at få kræft. Anbefalingen fra WHO er, at man holder sig under 50 gram om dagen, svarende til to skiver bacon eller to halve med kødpålæg. Den anbefaling er forlængst optaget i de offcielle danske kostråd.

Samtidig med de behandlede kødprodukter har kræftforskningsagenturet IARC undersøgt det røde kød - fersk kød fra køer, grise og får. Her er mistanken ikke løftet til samme visheds-niveau som med pølser og bacon. Det ferske røde kød er indtil videre anbragt i gruppe 2A  og er »formentlig kræftfremkaldende hos mennesker«.

Sammenhængen mellem kødspisning og kræft ses især, når det gælder kræft i tyktarmen, men der er også tegn på,  at kødspisning øger risikoen for kræft i bugspytkirtel og blærehalskirtel. WHO fremhæver dog samtidig, at der også er fordele ved at spise rødt kød.

»Vores resultater styrker de offentlige anbefalinger af at begrænse indtaget af kød. Men på samme tid har rødt kød også en høj enæringsmæssig værdi. Derfor er det vigtigt at regeringer og internationale myndigheder foretager en risikovurdering, hvor fordelene og ulemperne ved at spise rødt kød og behandlede kødproukter afvejes for at give den bedst mulige kostvejledning,« sagde Christopher Wild, direktør for IARC, der fremlagde rapporten  om kød og kødprodukter ved middagstid i organisationens hovedsæde i Paris.

WHO-listen er ikke en automatisk facitliste, som skal udmøntes i forbud eller negativ-lister hverken i Danmark eller EU.

»Vi bekymrer os jo om alt, der vedrører fødevaresikkerheden. Hvis nogen rejser et spørgsmål om kræftrisiko ved noget i vores mad, så beder vi fagfolkene undersøge det, unset om det kommer fra WHO eller en anden troværdig kilde,« siger Henrik Dammand Nielsen, kontorchef i Fødevarestyrelsens kontor for Kemi og Fødevarekvalitet, der udtaler sig generelt og ikke på baggrund af den konkrete undersøgelse af kød og kødprodukter fra IARC.

Det får altså ikke umiddelbart en betydning for os som forbrugere og kødspisere, at WHO har lagt noget af vores mad i nogle andre grupper. Tværtimod kan udmeldingen fra WHO komme til at betyde mindre for danske forbrugere end for andre landes kødspisere, for i Danmark er vi i forvejen bedre beskyttede mod et af de stoffer, som må formodes at spille en rolle for de bearbejdede fødevarers kræftfremkaldende egenskaber.

 

Danmark tillader mindre nitrit i kødprodukter end resten af EU. Nitrit kan omdannes i kroppen til nitrosaminer,som er kræftfremkaldende. Det er dog stadig usikkert, i hvor høj grad omdannelsen sker, og hvor meget der skal til, og nitrit har en vigtig funktion som konserveringsmiddel, der skåner os fra andre farer i kødet. Men ud fra et forsigtighedsprincip har Danmark to gange vundet sager om at fortsætte med særreglerne - senest for knap et år siden.