Nu er der nyt om Gud-partiklen

Onsdag ventes ventes atomforskere at annoncere det nok største videnskabelige gennembrud i årtier - en næsten-bekræftelse på den sagnomspundne Higgs-partikel.

En pressefotograf tager et billede af kernen af verdens længste superledende magnetfelt - også kaldet Big Bang-maskinen - ved CERN (the European Organization for Nuclear Research) i Geneve i Schweiz. Fold sammen
Læs mere
Foto: MARTIAL TREZZINI
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Onsdag formiddag vil forskere og videnskabsnørder verden over have blikket stift rettet mod det europæiske atomforskningscenter CERN i Schweiz.

Forventningen er nemlig, at en række af verdens fremmeste kernefysikere langt om længe mere eller mindre vil bekræfte, at den sagnomspundne Higgs, der ofte benævnes Gud-partiklen, er opfanget og identificeret i den 27 km lange partikelaccelerator LHC under CERN.

Bliver det tilfældet, vil det efter mange forskeres opfattelse være den største videnskabelige opdagelse i flere årtier.

Higgs'en er nemlig partiklen, der vil kunne forklare, hvorfor næsten alle andre partikler har masse, ligesom den drages til ansvar for, at der ud af det kosmiske kaos efter Big Bang for 13,7 mia. år siden kunne dannes stjerner, galakser og planeter og dermed i sidste ende liv.

Dertil er Higgs-partiklen er central komponent i fysikkens såkaldte standardmodel, der er en grundlæggende teori om universets indretning. Den har bare hidtil forblevet en flygtig, mystisk, nærmest fiktiv størrelse, fordi den ikke har ladet sig detektere - hvilket nu meget vel kan have ændret sig.

Til nyhedsbureauet AP siger den engelske professor John Ellis, der har arbejdet i CERN siden 1970erne, således, at »vi har opdaget noget, som stemmer overens med en Higgs.«.

For at kunne opsnappe Higgs-partiklen skal CERN-fysikerne analysere milliarder af partikelsammenstød, der foregår ved lysets hastighed i den lange partikelaccelerator. Og kun enkelte af disse signaler kan tolkes - ikke som direkte observationer af partiklen - men som signaler fra andre partikeltilstande, som Higgs-partikler henfalder til i de energirige partikelkollisioner.

Flere forskere på Niels Bohr Institutet i København er involveret i det store Higgs-detektivarbejde på CERN. Instituttet har da også inviteret særligt indviede til at overvære en live transmission fra CERN onsdag formiddag af de nye opdagelser.