Norge gider ikke CERN

CERN vil placere et milliardstort datacenter i de norske fjelde. Regeringen har ikke svaret.

En forsker ser på computerskærme som viser hændelser inde i ATLAS-eksperimentet ved de første kollisioner i den store partikelaccellerator LHC i september 20. Behandlingen af de store mængder data  fra forsøgene skal ske uden for Geneve.   Fold sammen
Læs mere
Foto: FABRICE COFFRINI
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Norge har åbenbart nok i oliepengene. I april fik regeringen en henvendelse fra det store fælleseuropæiske fysikprojekt CERN om at indrette et stort datacenter i det norske grundfjeld.

CERN ville investere en halv til en hel milliard norske kroner i projektet, mens Norge selv skulle spytte 50-75 millioner i bøtten, skriver Teknisk Ukeblad.  Men regeringen "gad ikke svare", skriver dette norske svar på Ingeniøren.


Projektet går ud på at bruge fjeldgange til at indrette et sikkert datacenter til behandling af de enorme mængder data, som  ventes at komme ud af forsøgene med den store partikelaccellator LHC, som allerede er verdens kraftigste, men langt fra oppe at  køre på sit optimale niveau, hvor man håber at få nyt indblik i vores verdens beskaffenhed.

At fiske en sådan indsigt ud af de næsten ufattelige mængder af data kræver dog regnekraft af næsten ufattelige dimensioner, og CERN er tiltrukket af den norske naturs rige gaver af koldt kølevand og grøn energi, som kan gøre projektet både billigere og mere miljørigtigt.

Rystet over manglende svar
Den norske IT-branche er ifølge Teknisk Ukeblad rystet over det manglende svar fra regeringen, som skulle skyldes at projektet falder imellem stolene i forskellige ministerier. Det ser dog lige nu ud til at ligge hos forskningsminister Tora Aasland, som har sendt bolden videre.

"Det nye datacenter har ikke noget med forskning at gøre. Det handler om innovation og erhvervsliv," siger hun til Teknisk Ukeblad.

På grund af det manglende norske svar har CERN udvidet sin forespørgsel og har positiv tilkendegivelse fra blandt andre Finland, som allerede har indrettet et superdatacenter i en nedlagt papirfabrik - også med rigelig adgang til grøn og billig strøm, som er den knappe ressource, når man skal have virkelig meget regnekraft.


Den norske IT-branche har dog ikke opgivet at få CERN-projektet til Norge og kalder det en "historisk mulighed", ikke mindst fordi det var levering netop til CERN-projektet, som i sin tid gav det internationale gennembrud til det nu hedengangne Norsk Data.

"Deres virke har gødet hele vores IT-vækst, især efter at gik ind og talentet som de havde dyrket spredte sig over IT-Norge. Måske er dette en mulighed i samme størrelsesorden," siger Benedicte Fasmer Waaler, projektleder i IKT-Norge,  den norske IT-brancheforening, til Teknisk Ukeblad..